Vi var Bo, Bo og John Bo.
Lidt svært at tage sig sammen til at komme ud af bilen, men det var jo ikke så slemt. Bo (mig) kørte 4 omgange på 92-93% af max - næsten lige op med John Bo, og Bo ("Hvem er jeg og hvad laver jeg her") lallede med i vores tempo, da han ikke måtte anstrenge sig

Vi droppede de små bakker og tog enemy 3 gange.
Sidste gang måtte vi lige tjekke op på en af vestegnens lysende begavelser, der havde taget den ned af enemy (samme nedkørsel som i slush-prologen) sammen med to venner (som havde tykke dæk) på en almindelig herrecykel og uden hjelm. Han mente selv, at han vidste hvad han hed, men meget mere var der heller ikke i knolden på ham. Han fik en række formaninger om at tage sin hjernerystelse alvorligt, for ellers endte han som Bo
