Ondt i knæene

Vores hangout, snak om løst og fast, behøver ikke handle om cykling.
Post Reply
User avatar
BoT
Bagfra højre-om!
Posts: 1085
Joined: 31 Aug 2006, 22:45

Ondt i knæene

Post by BoT »

Jeg har egentlig aldrig haft problemer med mine knæ før nu. For tiden har jeg noget ondt i knæene efter træning - både landevej og skov. Det føles som om, det er selve knæskallerne, der gør lidt ondt. Jeg kan træne med 48 timer imellem, men jeg plejer at kunne sætte mig på cyklen dagen efter hård træning. Der er ikke tale om deciderede smerter, der skal behandles, men jeg kunne godt tænke mig lidt råd, før jeg evt får mere varige problemer.
Jeg er rimelig tilfreds med min cykel indstilling, så jeg forventer ikke at der er store ting, der skal justeres. Generelt holder jeg en varieret kadence, men af og til trækker jeg da over knolde i den store klinge. Jeg bruger Brødrene Cranks piskeris som sidder så løse, at det næppe er klamperne i sig selv.
  • Det kan være klampernes placering på skoen. Hvilken retning giver mindre belastning af knæene?
  • Det kunne være saddel placering (frem/tilbage). Så skal jeg vel prøve lidt længere tilbage eller hvad?
  • Det kunne være saddelhøjde, men hvilken vej?
  • Andre forslag?
/Bo
User avatar
Martin
Nu med dunk!
Posts: 868
Joined: 27 Nov 2006, 22:36
Location: Islands brygge
Contact:

Post by Martin »

Jeg havde også det problem for noget tid side, det løste jeg ved at stillle sadlen et lille nøk op.. Det virkede som om at jeg så kunne bruge lårmusklerne bedre i forhold til den lave stilling.
User avatar
Christian
Yndlingsfarve: Grøn
Posts: 459
Joined: 22 Nov 2003, 05:20
Location: 2860 Søborg
Contact:

Re: Ondt i knæene

Post by Christian »

Hej Bo,

Jeg kan ikke sige så meget om hvad du kan/bør gøre anderledes på cyklen, men kan da fortælle at jeg selv døjer med smerter i knæene fra tid til anden. Senest i forbindelse med styrketræning, hvor jeg i mit højre knæ har haft ganske ondt i knæskallen der hvor senerne hæfter.

Du kan læse lidt om anatomien omkring knæskallerne i dette lille udklip fra www.sportnetdok.dk.
www.sportnetdok.dk wrote:Anatomi:
Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) består af fire muskler (m vastus lateralis, m vastus medialis, m vastus intermedius og m rectus femoris). Musklerne fæster alle på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Funktionen af knæskalssenen er derfor at overføre den kraft den store forreste lårmuskel præsterer, når knæet strækkes.
For mit eget vedkommende er det stort set altid overbelastningsskader. Disse får jeg nemt da jeg generelt har lidt sarte sener. Det der hjælper for mig er som regel at prøve at give knæet ro, og samtidig at nedsætte belastningen under træning markant indtil jeg føler at smerterne er forsvundet. Herefter øger jeg belastningen varsomt og gradvist igen.

Denne artikel hos www.netdoktor.dk omhandlende overbelastning af knæet ser iøvrigt interessant ud, og giver blandt andet nogle bud på hvordan man skal behandle disse skader.

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående :)
Christian "b r e d - l a s t" Sandfeld
Hustler profil
User avatar
Morten Hartvigsen
3000+ posts = spammer
Posts: 10103
Joined: 28 Nov 2003, 18:47
Location: Værløse

Post by Morten Hartvigsen »

det du beskriver er lige sådan jeg har det i mit højre knæ, det er ikke en smerte, men føles bare lidt underligt (og det er vel stadig ikke et helt godt tegn), det der hjælper for mig er også at trappe lidt ned, og ikke presse for hårdt, og køre lidt lettere kadence.

Jeg har jo tendens til at køre vildt langsom kadence (omkring 70-80), og det belaster åbenbart knæ volsomt - så lidt lettere tråd er mere skånsomt overfor knæ.

Jeg har dog længe overvejet af få en sports-doktor til at kigge på mit knæ.
User avatar
Casper Fabricius
Mudderkonge
Posts: 1845
Joined: 02 Dec 2003, 14:23
Location: Islands Brygge

Post by Casper Fabricius »

Jeg har erfaring med at det er foden der sidder skævt i pedalen. Der er med andre ord en forkert vinkling. Prøv evt at rette på klampen
User avatar
Anders K
Helt uden puls...
Posts: 622
Joined: 27 Jun 2005, 16:50
Location: 2100 easthood

Post by Anders K »

"spaendende" at hoere, for jeg dojer fra tid til anden ogsaa med det samme i mit venstre knae - helt ude ved knaeskallen - har ikke rigtig faaet gjort noget ved det, for jeg glemmer det igen indtil det kommer igen - og kan ikke komme i tanke om hvad der sidder derude..

Kan heller ikke regne ud hvad der sker - jeg faar det ogsaa uanset cykel - hvilket tyder paa noget andet end klamper -

raad er velkomne
I was "Treked" Specialized is NOT for special people
User avatar
BoT
Bagfra højre-om!
Posts: 1085
Joined: 31 Aug 2006, 22:45

Post by BoT »

Tak for svarene. Send gerne flere.

Man håber jo på, at det hele kan rettes med en magisk 5mm justering og vupti er alt godt igen :-) Jeg bør nok lytte til Christians råd og dæmpe træningsintensiteten et stykke tid for langsomt og kontrolleret at bygge den op. Det er nogle gode links, som andre også bør kigge på først.

Jeg har surfet en del på nettet og er også kommet frem til at "Smerter omkring knæskallen (Patello-femoralt smertesyndrom)/ = patello-femoral syndrome" er den mest sandsynlige diagnose. Desværre kan symptomet betyde alt fra et par dage uden cykel til kronisk invaliditet iflg. diverse pålidelige og mindre pålidelige kilder på nettet.

Bedste (mest optimistiske artikel):
http://extreme.nas.net/articles/mtb-faq-misc.shtml#pain

To gode letlæste beskrivelser:
http://www.bicyclesource.com/body/pain/knee-pain.shtml
http://www.bicyclesource.com/body/pain/ ... uses.shtml

En masse meget tekniske beskrivelser (bare søg på siden efter 'knee'). De her gør meget ud af når smerten er ensidig, så det kan være at Morten kan bruge nogle af deres råd til noget:
http://www.cyclingnews.com/fitness/

Jeg vil derfor tage lidt pause og så starte op med høj kadence og mindre ture. Så får jeg sat min cadence måler på min Edge.

Eggbeaters har jo 20 graders udsving, så det er svært at justere meget. Det kan være at klampen skal rykkes tilbage. Jeg vil dog starte med at gå tilbage til mine sommersko.

Jeg vil prøve at rykke saddel lidt tilbage og/eller op, men nok kun een ting ad gangen.

/Bo
User avatar
BoT
Bagfra højre-om!
Posts: 1085
Joined: 31 Aug 2006, 22:45

Update!

Post by BoT »

Nu er der sket en del siden den her tråd blev startet, så jeg tænkte at det kunne være interessant for andre at vide, hvad der er sket siden.

Knæene fik det bedre af at sætte sadlen lidt op og tilbage. På min hardtail i str S kan jeg ikke sætte sadlen nok tilbage, mens det var nemt på min fully i str M. Man skal nok passe lidt på det gamle råd med at en mtb hellere må være for lille end for stor - man kan nemt risikre, at knæet kommer for langt frem i forhold til pedalen.
Klamperne mener jeg stadig kan frikendes, da eggbeaters er det mest frie system der findes.

Desværre kom symptomerne snigende igen efter hver tur, selv efter meget lang pause og NSAID piller (anti-inflammatorisk, her Diclon). Det var ekstra surt, at jeg altid havde det fint, når jeg kørte og først fik smerter efter 12 timer.

Jeg gik til Idrætsklinikken Nord på Gentofte. Lægen kunne afskrive et antal ting det kunne være, men mente ikke at der var andet at gøre, end at holde op med det, der gjorde ondt (dvs at cykle). Fysioterapeuten undersøgte mine ben, men kunne ikke finde noget ydre, der kunne forbedres, da jeg var helt symmetrisk på alle leder og kanter og mine muskler var helt proportionale. Hun var vist noget nedslået over en patient, hun ikke kunne sende hjem med et par øvelser :-)

Jan rådede mig til at udnytte min arbejdsplads' sygeforsikring, så jeg fik tid på Parkens Privathospital. Her mente lægen, at jeg nok havde problemer med "plica synovalis" (betændt slimhindefold: http://www.sportnetdoc.dk/injury/08-06.htm). Hans råd var "prøv at holde pause i en måned og når det så ikke virker, kan du komme tilbage og få en dobbelt kikkertoperation - du booker bare tid hos sekrætæren"!

Ganske rigtigt blev det ikke bedre. Jeg kunne ikke følge min 10-årige søn op ad bakke og blev overhalet af 60-årige damer med sikkelkurv på styret. Jeg bestemte mig for operationen og blev opereret for 10 dage siden.

Det gik godt og diagnosen var rigtig. De fandt sandelig noget jummer, som de sugede ud med en slags mikro-boremaskine med sug. "Femoropatellart ses stram plica medialt, som ender i lidt fibrostisk Hoffa, der ligger ind over mediale menisks forhorn. Fjernes med shaver". Jeg har fået en CD med video af min operation optaget inde fra knæet - et både fascinerende og klamt syn :shock:
Ellers så det fint ud: "Normal brusk...To pæne korsbånd, der strammer fint op ... pæne bruskforhold og intakte menisker".

Det var ikke så sjovt de første par dage, men det hjalp at TdF var så underholdende i år :roll: . Den nye Harry Potter bog blev også fortæret hurtigt. Spoiler: Voldemort besejrer Harry, de gode dør og de onde ler til sidst :twisted:

Nu er der gået 10 dage og jeg har sluppet krykker og fået tage stingene.

Det er stadig ikke sikkert om jeg kommer til at køre mtb igen. Der er en god chance, men der kan nemt gå et halvt år, før jeg er klar til bakkerne. Desværre er det langt fra sikkert at jeg bliver symptomfri. Når man først har rodet rundt inde i knæet, er der altid en vis risiko for, at det aldrig rigtig bliver godt igen.

-

Jeg ved ikke, hvad jeg vil råde andre med ondt i knæene til - udover at prøve en masse ting og rådføre sig med rigtige eksperter. Der er nok lige så mange årsager til ondt i knæene, som der er dårlige undskyldninger for at dope sig!
User avatar
Dan
Downhill konge
Posts: 1867
Joined: 01 Oct 2005, 15:03
Location: Værløse

Post by Dan »

hey Bo....håber du kommer igang igen. alt andet vil være for surt :?
Jakob 'J-Lo' Lohmann
3000+ posts = spammer
Posts: 9937
Joined: 22 Nov 2003, 23:34

Post by Jakob 'J-Lo' Lohmann »

Ja Bo, du er sku klar efter Slush :D
Post Reply