Søndag d. 6. december var det tid til anden afdeling af årets Craft Cup - XC duathlon, der blev afviklet i Lillevang skoven ved Farum. For dem som ikke helt er med på hvad duathlon er, så går det ud på at løbe en tur, skifte til cyklen og køre en tur inden der igen skal løbes, cykles og til slut løbes. Altså lidt mere afveksling end blot at sidde på mtb´en og køre lidt rundt i skoven. Nå ja, så er der lige en disiplin mere: skiftet. Skift af sko, hjelm, handsker og hvad der ellers skal skiftes, og det er her at der kan vindes/tabes mange sekunder. Når pulsen er maks, og der skal skiftes sko, kan det blive et show, som John Cleese ikke kan lave bedre. Man kan også vælge at løbe rundt og ligne en tosse med cykelhjelm på.
Til dagens afdeling var der 9 x Hustlere til start: Henrik Brohus, Peter Christensen, Peter Baade, Jan Demant, Andreas "A et" Hansen, Bo Skakke, Nino Fernandes, Tobias Quistorff og undertegnede.
Dagens løberute var kun 2,5 km men meget teknisk og smal. Der skulle forceres store træstammer, mudder søer og løbes på smalle stier. Efter få hundrede meter råbte en af de første højt op: #~#?*$& - han havde netop mistet begge sko i et stor mudderhul, og stod nu kun i strømpesokker.
Efter 1,25 km skulle vi runde et træ og så samme vej tilbage. På de meget smalle stier var det noget af en udfordring, for nu kom resten af feltet mod en.
Efter 9:30 og en løbe placering som nr. 8 var jeg klar til at køre afsted på Rivetten.
På en totalt flad rute på gode stier og enkelte smalle spor med noget fedtet mudder blev der kørt godt til. Der var et enkelt stykke med grene/træer på tværs af sporet, men det hele kunne køres. Jeg fik hentet nogle enkelte af de hurtige løbere, men blev desværre også hentet af en del bagfra, så efter de 2 omgange på ialt 8,4 km var jeg gledet ned til 19. pladsen. Et ”hurtigt” skift hvor skoene ikke helt ville, som jeg ville, og så var det ud på løbe turen igen. Jacob ”Kaffe” Lauridsen havde kørt fra mig på mtb´en, men han var hurtigt sat, og jeg fik løbet mig op til en 13. plads. Brohus og Peter C. var overraskende godt med, men det var jo godt for hold konkurrencen.
Så skulle der cykles igen. Jeg kom godt igang denne gang, og havde en foran at jagte. Godt ude på anden omgang fik jeg kontakt og på et af grusstykkerne overhalede jeg. Desværre havde han ikke hørt mig, og slog et lille sving, idet jeg kørte forbi, så vores styr fik ramt hinanden. Han gik direkte i gruset med 30-35 km/t. Jeg stoppede for at hjælpe ham, den han lød som om alle knogler i kroppen var brækket. Han havde heldigvis kun revet hul på hele den ene side, og fået nogle gevaldige hudafskrabninger, men han kom ikke igang igen.
Op på Rivetten igen og fuld damp mod sidste skifte. Jeg var røget ned til en 17. plads, og skiftet var ikke særligt godt. Løbeskoene ville ikke på. Jeg havde blade på sokkerne, og handskerne sad fast.
På sidste løbetur fik jeg løbet mig op på 14. pladsen. Ialt 1:21:56 med høj puls.
Hold konkurrencen er meget simpel. 10.000 point til første mand i mål, og 1 straf point for hvert sekund man er efter. Det samme gælder i de enkelte klasser. De 4 bedste tæller med på holdet. Maks hold point er derfor 40.000 point, hvis holdet er bredt med nogle i alle klasserne, og alle vinder deres klasse.
Efter 2. afdeling er Team Hustler - Rock Shox på en samlet 4. plads ud af 68 hold, og med få point op til holdet foran.
Samlet Hustler resultat på dagen: 14: (5 i H40) Carsten Graff - 27: Brohus, 42: Peter C., 65: Peter Baade, 86: Jan Demant, 94: "A et", 112: Skakke, 113: Nino, 117: Tobias Quistorff.
Og der er plads til endnu flere ude i skoven, som gerne vil have pulsen op. For er der noget som XC duathlon giver, så er det høj puls hele vejen. Mød glad op til næste afdelingen 9. januar i Ganløse.
CX-Cup lagde fra land idag med masser af dejligt solskin og Hareskoven i flotte efterårsfarver.
Senior & undertegnet repræsenteret på flotteste vis Team Hustler - RockShox's nye Elite Satsning i CykelCross-branchen.
CX- cup er nok så LowKey og nede på jorden som noget race kan blive, og det er fandme fedt... lidt a'la vores eget NightRideRace (eller Casper O's & J-Lo's)
Ikke så meget smartness og jeg-skal-gi-dig lodtræknings præmier, bare lidt race, lidt hygge og hurtigt hjem igen. (og også en lille smule lodtrækning og en lille tår øl, mere om det senere..)
lørdag kl 14 er altså heller ikke et dårligt tidspunkt at køre race, man har stadig morgenen med familien og en hel søndag dagen efter.. <;o)
Anyways, knap 50 stk. var mødt op idag og efter en fælles rutefremvisning gik starten.
Med kun 50 racere bliver der sgu hurtigt spredning på feltet og jeg finder mig ret hurtigt alene på sporet. Sat af de hurtigste og lige en lille snas foran de langsomste.
Ruten i HareSkoven idag var vel egentlig ikke en decideret CykelCross-rute, så'en i rigtig Djernis forstand, vi sku op og ned af de 2 dejlige bakker kendt fra Slush-ruten og målstreg på kælkebakken.
Der var lidt brok i kulissen over ruten (hvornår er det lige man har været til noget med cykelløb, uden at man har hørt et par stykker der brokker sig over et eller andet.. :wink:) men jeg synes nu den var meget fed.
Jeg lå og battlede lidt med en gut, på en ellers sprød Yeti Arc-X, selvom han havde en fed bike lykkedes det mig nu aligevel at køre fra ham til sidst.. hehe.
Det var så også det eneste der smagte lidt af Succes idag, det er sgu hårdt det Cross der & mine ben bar tydeligt præg af min træningsmængde, these days.. med kun 50 minutter at køre i, er det bare fuld hane fra starten, et langt interval om du vil.. men det lykkedes mig nu for en gang skyld ikke at brænde alt krudtet af på første omgang.
Som sagt, er vi 50 minutter senere færdige med dagens syrebad og istedet for kagebord og kaffe er der ved CX-Cup en gratis belgisk øl.
Se der kunne Slush drengene lærer en HEL del..
og en lille smule lodtrækning var der nu også, ingen gevinst til hverken Senior eller mig..
Anyways, fed oplevelse i skoven idag, jeg glæder mig allerede til næste afdeling.
På Vegne af Team Hustlers CykelCross Afdeling
Andreas "Djernis" Hansen
Så er endnu en cup færdig kørt i 2009. Og hvordan er det så at deltage i en løbs serie hvor kun kvinder deltager?
HeelsOnWheels blev "født" hen over sommeren 2009
Cuppen havde 4 afdelinger og der blev lagt vægt på at alle skulle kunne deltage - om det så var allerførste gang en kvinde sad på en mountainbike. Et super koncept i min optik, da jeg synes, at der stadig er alt for få kvinder der dyrker denne helt fantastiske sport.
Som deltager var jeg ret spændt på at se hvor stor konkurrencen ville være. Jeg har nu kørt i et par år efterhånden og kender stort set alle de kvinder jeg plejer at konkurrere med, så det var spændende at se hvor mange skjulte talenter der ville vise sig.
De nye talenter kom - og de sejrede..
Det har vist sig igennem hele cuppen at der kom flere og flere deltagere.
I første afdeling havde der meldt sig omkring 70 kvinder. Rygterne om cuppen svirede og til sidste afdeling havde omkring 120 kvinder meldt sig til hvilket ikke på noget tidspunkt havde været forventet, men alt andet lige, så var det så fedt at så mange havde samlet mod til at stille op.
At køre løb med så mange kvindelige konkurrenter har været en stor og rigtig god oplevelse. Og for mit vedkommende har det givet mig utrolig meget jeg kan arbejde videre med.
Mest af alt, så har det været dejligt at se så mange smil på de nye ryttere - det har været fantastisk at se hvordan de har kæmpet, "ædt sig selv" når der har været noget der var svært at køre, hvordan de har kæmpet for at nå en modstander og så har det været sjovt at opleve hvor meget kvinder dog snakker - også inden startskuddet lyder :D
Medhørende til cuppen havde rigtig mange hustlere meldt sig som hjælpere, banevagter og supportere som fik kvinderne til at give sig endnu mere når de kørte forbi. Og de har gjort det helt fantastisk - så kæmpe tak til jer drenge.
Nu venter alle vinterløbene forude - og jeg håber at denne cup har givet rigtig mange kvinder blod på tanden til at kaste sig ud i flere løb så mandehørmen ikke bliver alt for overdøvende :)
Stor tak til Wateam for at have stablet løbet på benene.. I har virkelig gjort det godt.
Tak til alle supportere og hjælpere fra TeamHustler.. I har givet kvinderne noget at kæmpe for :D
I år havde jeg lokket en kollega, Pål, til at deltage så vi nu var fire i den interne konkurrence. Min ven Karsten var kørt nogle dage forinden fra Jylland, så Pål og jeg startede lidt over 3 torsdag eftermiddag med at køre op gennem Sverige. Vi ankom til Tretten, en lille "flække" nord for Lillehammer lidt over midnat, hvor vi skulle bo hos Karstens svoger Svein - den sidste deltager og vinder fra sidste år.
Fredagen gik med at hente startnummer i Lillehammer, snuse til det sidste nye lir i Håkons Hal og checke cyklerne igen igen. Endvidere havde vi en logistik kabale som ikke var helt nem at løse. Vores start tider spredte sig fra tidlig morgen til over middag, men til sidst lykkedes det at få alles ønsker opfyldt.
Sidste år fik jeg klø, så årets målsætning var at knuse alt og alle. Desværre havde jeg for meget arbejde hen over vinteren og blev syg da knæene endelig kunne holde til fuld belastning, så juni gik uden træning. Målsætningen blev derfor ændret til at forbedre placeringen og opnå mærke. I al fortrolighed vil jeg godt indrømme at den oprindelige målsætning blev hængende i underbevidstheden :-)
Ifølge Svein havde det regnet det meste af sommeren og på dagen silede det ned fra morgenstunden, krydret med en hård kold vind. Vi havde en hård dag foran os.
Jeg havde placeret mig forrest i boks 34 og var klar da starten gik. Fik hurtigt følgeskab af en enkelt rytter som også var kommet for at træde. Efter 4-5 km opdagede vi at resten af boks 34 havde parkeret længere nede og slog lidt op i banen. 2 var for lidt. Der dukkede endnu en rytter op og vi fik etableret et godt samarbejde som holdt den første halve time. Pulsen lå i det høje leje :-) Jeg førte ned af den første nedkørsel som var meget fedtet og var nødt til at holde lidt igen. Nedkørslen førte over i et meget mudret stykke og videre til et par km som ikke kan køres. Da jeg var kommet op var mine følgesvende ikke i syne og jeg kørte stort set resten af løbet alene.
Havde dog følgeskab på et tidspunkt men måtte slippe omkring rosin bakkerne da jeg endnu engang fik kramper i lårene. Det lykkedes at holde cyklen kørende og jeg gik ikke ned som sidste år. Frem mod mål var det som om jeg genvandt kræfterne. Da jeg nåede ballet bakken lod jeg farten komme så højt op at alting flød sammen i rystelser. Da jeg klemte resten af klodserne sammen om skiverne bemærkede jeg en kraftig lugt fra bremserne :lol:
Kort før mål nåede jeg frem til et opkørt græsstykke som skrånede nedad mod højre. Folk holdt sig øverst til venstre så jeg gav gas og lod de hårdt pumpede dæk glide ned over stykket og vandt mindst 10 pladser. (Over)modig holdt jeg på i det følgende venstre sving og det lykkedes mig så at smide mig i mudderet efter 94 km – lige foran publikum.
Min tid er godt nok 15 min. længere end sidste år men min placering er meget bedre og jeg fik mit mærke. Jeg må dog se mig slået igen i år af: Svein som stort set ikke træner i bedste tid, Pål som købte sin cykel en måned før løbet i næst bedste og Karsten som brækkede armen i foråret. Efterfølgende kan jeg se at jeg blev slået af 3 fra boks 34 – så taktisk kunne resultatet være blevet bedre.
Jeg kan varmt anbefale at prøve kræfter med Birkebeiner. Det er fantastisk velorganiseret og alt fungerer perfekt. Undervejs er der gode muligheder for at proviantere undervejs, mellemtider og fantastisk stemning selv i meget dårligt vejr. Men det er meget dyrt.
Jeg må hellere gå i gang med at træne til næste år …..
Så ligger jeg på sofaen, efter en tur i det jyske lørdag. Senior, Ole P og jeg kørte afsted fredag, og efter en overnatning på vandrehjem i Silkeborg, stod vi klar til ‘kamp’ på ”Fort Østerlund” klokken 8.30 hvor løbet skulle skydes i gang. Undervejs havde vi teamet op med Jan D, som er seneste nye talent i stalden hos Danmarks hyggeliste klub.
Da uret ringede klokken 06.00 var regnen den første lyd som kunne høres gennem det åbne vindue, vi viste det ville blive vådt, for det havde DMI erklæret i ugen op til, men inderst inde håber man jo altid på mirakler… Inden start spillede vi papir, sten, saks om startrækkefølgen, da ingen af os havde den store lyst til at tage første stint, når vejrudsigten sagde at regnen ville stoppe omkring frokost, det endte dog med at Senior skulle starte med Peter som nummer 2, jeg som nummer 3 med Jan D som sidste mand, men hvem kan sende sin gamle far ud i regnvejret og kulden, mens man selv sidder tørt i en stol med et slumretæppe i skødet? Det endte derfor med at jeg hoppede i uniformen og overlod 3. stint til Senior. For øvrigt var det heldigt at vi havde tag over hovedet, for der var gået kuk i kommunikationen, så den pavillon vi skulle bruge til at holde og selv og vore ting tørt, var ikke ankommet, men heldigvis havde WeBike Århus en ekstra vi kunne låne, så stor tak skal lyde til dem her fra. Læs mere her - men kun hvis du har lyst....
Så er endnu en cup færdig kørt i 2009. Og hvordan er det så at deltage i en løbs serie hvor kun kvinder deltager?
I år havde jeg lokket en kollega, Pål, til at deltage så vi nu var fire i den interne konkurrence. Min ven Karsten var kørt nogle dage forinden fra Jylland, så Pål og jeg startede lidt over 3 torsdag eftermiddag med at køre op gennem Sverige. Vi ankom til Tretten, en lille "flække" nord for Lillehammer lidt over midnat, hvor vi skulle bo hos Karstens svoger Svein - den sidste deltager og vinder fra sidste år.
Så ligger jeg på sofaen, efter en tur i det jyske lørdag. Senior, Ole P og jeg kørte afsted fredag, og efter en overnatning på vandrehjem i Silkeborg, stod vi klar til ‘kamp’ på ”Fort Østerlund” klokken 8.30 hvor løbet skulle skydes i gang. Undervejs havde vi teamet op med Jan D, som er seneste nye talent i stalden hos Danmarks hyggeliste klub.