
SlushCup starter på søndag med enkeltstart på Herstedhøje. Jeg har været derude et par gange for nylig, og jeg kan berette at al fårelort er skyllet væk af regnen. Ulempen er at den er skyllet ned i mudderbadet for foden af den lange hurtige bakke. Pro tip: luk munden når du styter dér.
Slev om jeg synes at denne afdeling har en vis syg charme så handler det bare om at få en fornuftig placering så man havner i en god box til de rigtige afdelinger. Ruten er sådan: 3x(OP, NED, OP, NED, op, ned, TONS, op, ned). I fjor blev jeg nummer 180, og min eneste ambition er at opnå en bedre placering nu på søndag.
Der er ikke så mange Hustlere tilmeldt: Én i start 1 og to i start 2 (hvoraf kun én kører True Green, eh Kent?). Der kan være flere, men så har jeg overset dem fordi de ikke er tilmeldt under "Team Hustler".