Først en stor tak til alle Hustlere (og wanabees) der gjorde turen til Dolomiterne til en stor fornøjelse. Især til Graff for at være ”rejseleder” og Claes,Torben & Charlotte for, at Mikkel & jeg overhovedet kom frem og tilbage.
Her er en slags beretning/opsummering:
Har jo kørt løbet før i samme retning (2011) , så havde en ret god ide om, hvad der var i vente... Sådan cirka 7 timers hårdt arbejde i fantastiske omgivelser. Vejret både her og der har været ganske fugtigt hele foråret - Giro'en sidst i Maj kørte i området i snedriver op til 3 Cime de Laveredo [
http://www.cyclingnews.com/giro-ditalia ... tos/267201 ] - så vejret har været fulgt med spænding, ikke mindst fordi regn i bjergene med tilhørende kulde langt overtrumfer, hvad Nordic 24 kan præstere. Der var da også betydeligt mere sne på tinderne omkring os, masser af vand i vandløbene og sine steder mudder... Mest ved den tidligere ”sten nedkørsel” omkring km 14, hvor man nok har haft sendt en maskine ud for at rydde vejen, så nu var det ”bare” stejlt (~ 14 % nedad).... med smat.
Vejret var perfekt, så med baggrund i 2011 udgaven , hvor jeg ”tabte gnisten” efter ~ 75 km var min ”strategi”, at lægge lidt mere roligt ud og stoppe rigtigt ved flere depoter..... og dermed have lidt tilbage til ”finale bjerget” - Henrik Johanneson og Graff var da også forbi mig indenfor de første par km af dagens første bjerg- . Strategien holdt – selvom der fra boks 1 blev trykket til ud af byen,så jeg først fik tændt Garmin'en efter ~500 m- også meget godt samtidigt med , at jeg undervejs fornemmede, at nedkørslerne var knapt så skræmmende som sidst....Rundede ~ 68 km/t på nedkørslen mod Versciaco di Sopra efter ~28 km -og har her flere dage efter hjemkomsten stadig bremseklods tilbage- hvor Mikkel umiddelbart efter kom susende bagfra fra boks 2. Vi fulgtes et par km til depotet før næste opkørsel, og så var han fløjet videre. Syntes også ,at holde dampen oppe på samtlige bjerge,sidste bjerg kunne i år således klares uden, at rykke ned på mindste klinge foran. Og til min store undren hentede jeg Mikkel igen omkring km 90, han havde haft store problemer gennem flere km med ikke at kunne indtage noget som helst..... det koster !
Data fra SportTracks mm viser dog noget lidt andet. Jeg er kørt nedad med nogenlunde samme hastighed, mens der var en del mere ”opdrift” i benene i år. Der er således skåret ~ 43 minutter af, hvad der er defineret som ”opkørsel” i SportTracks. Vel at mærke uden, at min gennemsnitlige puls for hele løbet er højere end i 2011. I sidste ende fik jeg skåret 15- 20 minutter af tiden,og 2013 udgaven var 2 km længere. Man ser også tydeligt, hvad der sker op og ned på ”Datasports” hjemmeside med angivelse af placering og hvor mange pladser man evt. har tabt/vundet på de enkelte sektorer. Må se i øjnene, at jeg aldrig bliver favorit til noget, der bare lugter af Downhill.
Nu kunne det måske lyde som ”piece of cake” , men fra nedkørslen af den lille knold omkring km 65 var det ikke så meget pulsen , der skulle fokuseres på, men ”krampetærsklen”... et kækt forsøg på ”lige at stå op og træde til” ..... varede lige præcis 1 sekund til begge ben sagde noget i retning af ”Sæt dig ned” !
Tak for i år
jeg blev også overhalet af Alban Lakata (verdensmester) da der var 10 km til mål og jeg siger bare ok, han var nok bare bedre på dagen 
!!! 
?
