Min lille beretning fra løbet begynder helt tilbage med Graffs oplæg i efteråret... Det lød som noget ”lidt andet”, end hvad vi plejer at køre på MTB'en og også forskelligt fra mine mange ture i bjergene på landevejscyklen.... Det skulle vise sig at ganske korrekt
Graff stod i øvrigt også for alt det praktiske med hotel bookning og indkvartering,og det var til et stort 12 tal... Lille fint hotel, hvor man ku' have cyklerne med på værelset -som jo er en væsentlig parameter som cyklist- og tidlig morgenmad på løbsdagen,så man ku' nå at fordøje lidt inden der skulle trædes.... Der boede da også et par andre deltagere.
Vi kørte i 2 biler, et tidligt hold (Graff,Henrik & Peter Baade) med ankomst torsdag aften og et sent hold (Klaus,Steen,Peter Christensen & undertegnede) med ankomst fredag morgen … Så efter et par timers søvn var det blevet tid til at afhente numre i Villabassa,og hele byen var på den anden ende.. Her er nærmere tale om byfest,end bare et cykelløb og byen er spærret af .
Vi fik uden problemer vores startnumre (og chippen sidder i nummeret) samt diverse goodies inklusiv en rigtig fin cykeltrøje....Og der var mulighed for at prøve størrelsen af inden udlevering !
Vi kunne nok have sparet pengene til lægeattesten, den var der ingen der spurgte til....
Tid til lidt mad i byen,og det tidlige hold dukkede op i fuldt cykeldress efter deres rulletur...Vi andre havde dette til gode,og vi kom afsted i andet forsøg.... Det første blev kun lige ud af hotellet før en gevaldig tordenbyge satte ind....
Klaus & jeg kørte ~15 km og 400 højdemeter ud/op ad en lille lokal asfaltvej,og det var nok til at afsløre, at min nye kæde havde et problem... tilbage på hotellet kunne jeg konstatere, at den var lige ved at falde fra hinanden,så det blev rettet.
Der tikker så en SMS ind fra arrangøren (hvis man er tilmeldt deres SMS service) med vejrudsigten for løbsdagen, der siger godt vejr, men med mulighed for byger sidst på dagen...som vi jo lige havde oplevet..... Beslutter at køre kort/kort men med en regnejakke i baglommen.... og det virker,idet vi kører i strålende sol og varme hele dagen, jævnfør Klaus beretning.....
Ved middagen aftenen før diskuteres der livligt,og Graff disker op med en lille konkurrence , hvor man skal estimere dels sin egen forventede tid,men også de øvriges.... Hmmm det er en ligning med mange ubekendte. Desuden er gearing oppe og vende,og må sige ,at jeg tog grundigt fejl, da jeg antog, at da der var tale om meget grusvej ud fra løbsbeskrivelsen,kunne det da ikke være så stejlt, at man ville få brug for den helt lille klinge...Men altså når vi nærmer os de 30% så er det ikke engang nok...
Vi nærmere os det væsentlige..selve løbet,og var da en smule spændt på hvordan ~3500 deltagere skulle kunne finde sig tilrette i den smalle hovedgade og de respektive startbokse,som de tager meget alvorligt....Men det var jo et gennemført arrangement, så via en parallelvej blev man ledt af de forskellige sidegader ned i hver sin startboks..
Starten går og Peter Baade er første Hustler afsted,da han er havnet i box 1 lige efter eliten,vi andre er i box 2 et par minutter efter.... Fuld fart (jeg når da 40 km/t) ud af byen på den første flade km inden dagens første stigning over 10 km og ~500 højdemeter....Klaus er hurtigt væk og det samme er Graff ,dog efter at have sagt pænt goddag...Henrik kommer også fint deropad.... Peter C,Steen og jeg ligger nogenlunde samlet...Tror alle passerer en smilende Peter Baade efter 5-6 km & inden toppen har jeg lige hentet både Henrik og Klaus...Som så kører fra mig på nedkørslen...Det gentager sig på 2. stigning og jeg har først kontakt til dem igen et pænt stykke op ad 3 stigning.... Deres motto må være noget i retning af ”hvad opad tabes,skal nedad hentes” og det blev det....Især Henrik kan virke skræmmende, når han kommer tordnende nedad..En af de første nedkørsler (maks + 64 km/t) gik fra asfalt af den lidt rå slags over i grus & græs for at ende med et dyk på et par hundrede meter på store våde sten …. Synes det var fedt, men var nok på kanten af ,hvad jeg egentlig synes er i kategorien ”skide skægt”.
På toppen af 3 stigning efter ~43 km (10 km med ~ 900 højdemeter) møder jeg Peter C, tror stillingen her er Graff,Peter C & jeg,Klaus,Henrik,Steen,Peter Baade....Forventer egentlig, at Peter C,Klaus,Steen og Henrik vil hente mig på den lange nedkørsel...Men det sker ikke, var ellers blevet ”lidt nervøs” for det endelige resultat, da man jo slutter med en nedkørsel....
Det var på denne stigning ,at næsten alle -også eliten- var nede og gå på stykket med de ~30 % ….Jeg så ikke nogen køre den,og den officielle video -der følger eliten- viser også et par fodgængere ved det røde skihegn.... Der var en fantastisk udsigt ned i dalen....Hvis man havde overskud til at dreje hovedet.
Igen en super nedkørsel over ~ 20 km,og som opkørslen dækker den gennemsnitlige stigning/fald over meget store variationer....Har aldrig før kørt noget så stejlt,men altså fuld kontrol over cyklen og en vis ydmyghed overfor tyngdekraften,samt fin skiltning og mandskab ved det mest giftige steder,gjorde at jeg kom godt ned......havde et lille teknisk problem,da jeg fandt ud af at rystelserne havde fået min sadeltaske til at lyne op,så den var pivåben....Nå havde kun tabt en ekstra handske (hvorfor nu have ekstra handsker med ?....jo havde dagen før købt nogle lukkede handsker,i et forsøg på at skåne fingrene....mine gamle var med hvis de nye skulle give problemer,men det gjorde de ikke, faktisk rigtigt gode 25 EUR givet ud der) ,men både pumpe,slange,geardrop og multitool var på mirakuløs vis blevet på plads... Hvor heldig kan man være....
Forude ventede bare en lille knold ( 2,4 km og 260 højdemeter),som skulle vise sig at være lidt mere besværlig end forventet,da den igen var stejl som bare pokker..og sine steder op mod ”bjergspurten” på store sten.... Her var der også rigtigt mange der gik... Graff var den eneste Hustler, der kørte helt op,og selv i hans del af feltet var det et særsyn....Han blev klappet hele vejen op !
Som Klaus nævner blev det varmere og varmere termometret viser 33 grader som maks på dagen,og forude venter 20 km svagt opad i dalen i modvind ,inden den sidste rigtige stigning,jeg er efterhånden gået fra ”race mode” til ”survival mode”, skal bare igennem uden problemer,og de begyndende kramper hist og her skal holdes i ave.... Bliver passeret af en af de øvrige danskere i løbet, der siger ”Hej Niels”...det udleverede ryg nummer har navn på .
Undervejs skal der krydses noget almindelig vej,og der er politi ude,ligesom vejen på sidste nedkørsel er delvis spærret nogle steder,og ellers har vi den halve vejbane til rådighed.. fornemt !.
Der skal også krydses nogle vandhuller/småfloder, og normalt er jeg ikke meget for at få våde fødder på cykelturen, men her var det skønt at blive kølet lidt af....
Sidste reelle stigning på ~ 7 km og beskedne 500 højdemeter tager næsten en time,men nu er der snart udsolgt,og glæder mig bare til at trille de sidste 17 km ned til mål... Bliver dog reddet af et ”cola & melon depot” midt på stigningen,det er nok det bedste cola jeg har fået i meget lang tid.
Efter den sidste bjergspurt er der ~ 2 km fladt i et fantastisk landskab med de høje tinder ude til venstre og løsgående kraturer på vejen.
Nu er der så krydret med lidt opkørsel og singletrack på sidste nedkørsel, så der skal fortsat arbejdes med både ben og teknik,men kommer ned i et stykke,og kan ”suse” over målstregen på stor klinge i ensom majestæt efter 07:10:32 … hvilket er omkring 20 minutter end mit ”kvalificerde” gæt hjemmefra og som nr 2 Hustler og nr 11 i motionist H 50.... Hvis ikke armene havde været så trætte,var de nok blevet oppe.
Graff har selvfølgelig kørt hurtigts og faktisk rigtig hurtigt i mine øjne med en tid på 06:25:09 !
Når lige at undre mig over en påfaldende frisk Steen der siger velkommen i mål, synes ikke at have set ham komme forbi...og så ville der vel ogå være blevet hilst...Nå men den historie kender i jo... en ”krank skæbne”..møgærgerligt,men ok ingen er kommet tilskade.
De øvrige kommer snart efter,og Henrik før Klaus, der dog har haft sine problemer....Men alligevel overraskende..... Byfesten er stadig i gang,så får et par Erdinger (alkohol fri øl) og de smager faktisk helt godt. Endnu en SMS tikker ind med placering og tid !
Tid til at tage til hotellet og få et tiltrængt bad....og en kold øl i haven,udveksle historier,tjekke resultater og slappe af og samle kræfter til middagen, med god vin (og lidt mere af den end aftenen før) kaffe ,grappa & minsandten en godnat øl i hyggeligt selskab.
Og så var der jo bare lige turen hjem søndag...... Det gik nu også fint alt taget i betragtning....Stor tak herfra til alle for godt selskab og specielt til Klaus for at stille bil til rådighed.
En slags konklusion
Super godt løb
Super arrangement,med styr på alt
Hårdere end forventet ud fra beskrivelsen af underlaget
man skal bruge alle gearene
cyklen skal være helt i orden
der er utroligt smukt
PS: tjek selv deres hjemmeside for foto & video
http://www.dolomitisuperbike.com/en/home.html
min tur:
http://connect.garmin.com/dashboard?cid=4032707