Vi mødes søndag den 17 august kl 10:00 ved kiosken Get2Go ved Bøndernes Hegn (tæt på Skovbrynet S-tog). Find Vej her. Turen aflyses ikke i tilfælde af regn, men der skal nok komme en chance til senere.
Alle kan være med uanset køn, alder og erfaring - bare man har en mountainbike og en hjelm. Du behøver ikke være "medlem" og vi ser ikke skævt til dig hvis du fortsætter med tilbud andre steder eller i andre klubber. For en god ordens skyld må vi minde om at deltagelse er helt på eget ansvar.
Guide for dagen er BoT. Mathias (11 år) er med, så tempoet bliver så alle kan følge med og uden sved på panden

Vi venter på alle, tager det roligt, trækker de sværeste steder og er ikke bange for at sætte foden ned.
På turen kører vi på dele af det røde spor og leger lidt med de mest basale teknikker som op- og nedkørsler. Vi prøver det samme stykke flere gange for at man kan mærke sin fremgang. Vi deler os evt. op i flere mindre hold.
Vi slutter af med kælkebakken og ender ved kiosken, hvor man både kan få koldt, varmt og godt med kulhydrater (men kun for kontanter). Dem, der vil have sved på panden, kan så fortsætte på egen hånd.
Man kan bare møde op, men I må gerne melde jer til her.
Alle Hustlere er velkomne og må også gerne melde sig til i denne private tråd så vi har tal på hjælperne på forhånd.