Jeg har lige monteret en ny gaffel på min gamle kona, og nu skal jeg til at have den justeret ordentligt ind.
Jeg har været ude og trille lidt på vejen for at få den sat nogenlunde op, men jeg synes ikke den er lige så "lækker" som min gamle Manitou Mars

Gaflen er en SID World Cup.
Hvordan skal forholdet være mellem positiv luft og negativ luft? (hhv. top og bund af fjederben) Skal sack justeres ved at give den mere positiv luft? Rebound skal vel bare justeres så jeg synes den er behagelig i skoven uden af den synker ved hård kørsel? pt. har jeg sat den til 120PSI i top og 105PSi i bunden. Jeg aner ikke hvad jeg vejer - men 78Kg er nok ikke helt ved siden af.
Hvor hårdt må man spænde frempinden på sådan en carbon stilk? Skal den spændes lige så meget som på en alu stilk?
Vandring: gaflen er jo en 80mm gaffel, men uanset hvor meget jeg forsøger at få den til at gå i bund kan jeg ikke få mere end 65mm vandring ud af den er det normalt? For god ordens skyld har jeg ikke forsøgt at sænke trykket i den - det er forsøgt med det tryk der står højere oppe.