F... en hård rute.
Nå, men til det hyggelige. Vi var 2 køretøjer med Dan the man, Peter, Loller, Heunicke, Kreeesten (Christian) og Kirchhoff. Vi lettede fra københavnsområdet fredag aften ved 19-tiden og satte kursen mod Aalborg. Vi ankom hen mod midnat og lagde os til rette i de noget trængte værelse, men fine, især til prisen.
Lørdag morgen stod den på morgenmad og derefter ud til området og lure lidt på ruten. På pladsen ved Lundby Krat var der aktivitet og en del mountainbikere. Start var kl. 1200, så vi kunne lige nå efter indskrivningen og køre en opvarmningsrunde. På plads var også Lordy, Skakke og Casper F. Lordy og Skakke, som fotografer og Casper F, som chearleader.
Kl. 11 trillede Dan, Peter, Heunicke, Christian og Kirchhoff ud på sporet for og teste ruten. Vejret var ok, da vi startede opvarmningen og i dagene op til havde det småregnet lidt, men primært været tørt vejr, så forhåbningerne var, at der ikke var for meget mudder.
Vi havde ikke kørt mange meter før den første bakke ramte os og det var ikke den eneste. Ifølge ruteprofilen, så var der ca. 245 højdemeter fordelt eller rettede presset sammen på ca. 5,5 km. Sved på panden. Det viste sig, at der rettelig var ca. 260 højdemeter pr. runde.
Nå, men den første sved på panden blev vasket væk af en gedigen skyller, da vi kørte ude på et åbent stykke, så jorden fik lige lidt vand og arbejde med. Damn man ikke havde smidt Nobby Nic´erne på.
Efter ca. 3,5 - 4 km. ramte vi en herlig nedkørsel, hvorefter man skulle igennem målområdet og så ind i skoven igen. Efter denne første sløjfe besluttede vi at stoppe opvarmningen, da første sløjfe tog ca. 25 min. og tog også næsten livet af os.
Nå, men vi skulle jo også køre selve løbet, så vi stillede os op til start, som gik præcis kl. 1200 og beretningen fremefter kan der ikke rykkes ved.
Starten gik med et lille udskillelseslob, hvorefter vi røg ind på ruten og startede bestigningen af de første bjerge. Det gik flyvende for mig, som røg afsted som en raket med Dan og Peter i røven. Dan trak hurtig fra på en af de første opkørsler, men jeg havde kigget ham dybt i øjnene og så straks, at det var et forkølet forsøg på og give mig gummiben. Det fik han derimod selv på en af de "nemme" nedkørsler. Jeg havde overskud til psykisk førstehjælp råbende "Errr duuu okkk!", hvilket han var. Derefter tror jeg ikke, at jeg så Dan mere. Efter første sløjfe, så røg vi over på andet lob, som vi ikke kendte og godt det samme ellers havde vi nok ikke stillet til start. Efter modbydelige bakker, så skal man jo også ned igen, hvilket jo som regel er sjovt og godt, men ankel-brækker-bakken havde ikke sit navn uden grund. Den var modbydelig og det havde publikum fundet ud af, så der stod alle og håbede og håbede, ja, sådan er folk lige indtil der er en der styrter, så er det synd og alt muligt. Nå, men ud over skulle GF´eren og ned kom den. Efter første runde på knap 34 min. begyndte jeg inde i mit hoved og prøve regne den ud ved og spørge folk, hvor langt fremme de førende var. Det var ikke for og regne ud om jeg kunne nå dem, men i håb om, at de overhalede mig, så jeg maks kunne få 3 runder. Efter et par "gode" runder, hvor alt "næsten" blev kørt, så røg jeg ud på 4 runde. Træls da jeg fik krampe i låret på bollebakken på 3 runde, så tænkte at 4 runde ville blive lang, men jeg fik heldigvis følgeskab af Peter, som havde kæmpet sig op og jeg fikserede lige, at jeg var presset, så han fik lov til at tage føringen lidt, men også kun lidt. Det gik jo helt i stå og det havde jeg ikke tålmodighed til, så herefter rykkede toget mod mål og kom i mål som nr. 14 ud af 42 i tiden 2:21:17. Ca. ½ time efter vinderen

Herefter lavede vi en nedvarmningsrunde i Jomfru Ane Gade, hvor der var flere, som blev sat omkring midnat, men det er en helt anden historie.
Team Hustler resultaterne:
Nr. 01: Vinderen 1:52:10 (4 runder)
Nr. 14: Kirchhoff 2:21:17 (4 runder)
Nr. 15: Peter 2:22:05 (4 runder)
Nr. 31: Dan 1:09:28 (2 runder)
Nr. 34: Christian 1:31:48 (2 runder)
Nr. 42: Heunicke 0:49:56 (1 runde)
Nr. ??: Loller ?:??:??
Men som min mor altid siger: "Det gælder ikke om at vinde, men om at være med".
Sjovt var det i hvert fald og dem som var med skal ha´ stor tak for en kanon weekend, som vi klart skal ha´ flere af. Vi lever kun en gang!