
Der er oprettet event i klubben "Team Hustler" i Companion App'en men mulighed for "late join" (dvs. 15 min efter start), man skal dog være meldt til inden event starter.
Vi taler sammen undervejs med opkald i Messenger tråden "Team Hustler Zwifters", giv lyd hvis man savner medlemsskab.
Den står på ruten "Bell Lap" i "Crit City", en kort sag på 2km og med én lille bakke og et kort stykke "vaskebræt", så blot 17 højdemeter/omgang. Se ruten her: https://zwiftinsider.com/route/bell-lap/
Vi varmer op sammen, giver den gas én enkelt gang op ad bakke for lige at åbne op for benene og så kører vi i grupper á 2 (eller 3, hvis ulige antal) så alle får 4 omgange fuld gas (gå efter 105% - 115% af FTP, måske mere op ad bakke og lidt mindre nedad) mens en makker kører heeeeeeelt langsomt og roligt. Nå man indhenter sin makker, så bytter man rolle.
Med 2km rundt tager det formentlig 3 - 5 min at køre en omgang fuld gas og indhente sin langsomtkørende makker.
Det tager nok 1/2 time med parløbsintervaller. Bagefter ruller vi stille og roligt af (og/eller fri leg)
Eventet er sat til 75min, så længe bruger vi nok ikke.
Vel mødt
