Ved ikke helt hvor jeg skal starte, men.
Først er jeg dybt taknemmelig for de hilsner jeg har fået, i særdeleshed de flotte blomster som jeg modtog her i eftermiddag.
Den hjælp i ydede ude på sporet da jeg forgæves havde prøvet at flytte et træ eller to, var helt enestående, da jeg lå og hylede som en hundehvalp, Jimmy du har et hjælpe/omsorgsgen med at støtte og berolige, selvom det nok var lidt svært da smerter og mangel på luft var en smule kritiske på det tidspunkt.
Jeg lagde i mine tåger ikke så meget mærke til jer andre, men Kunne fornemme at I var der, og tusind tak for det.
Hvilken fantastisk klub at være medlem af, jeg er både stolt og rørt, der røg sgu en lille dråbe ned af kinden da jeg fik blomsterne.
store A var lige en tur forbi her i dag, det var dejligt og hyggeligt, tak for I er som I er.
Status lige nu.
Har lige fået hevet drænet ud af lungen og tissetøjet, har morfin direkte ind langs ryggen, med en lille dunk ved siden af som puster bedøvelsen ind lidt ad gangen. Der er som tidligere nævnt brækket 6 ribben i højre side, og selv med morfin og andre lign. Nydelsesmidler, kommer der nogle gevaldige jag ned lang siden jævnligt.
Jeg skal til CT skanning på tirsdag, så de kan få et 3D billede indefra, og se skadernes omfang, og se om det giver mening at forøge min værdi med titaniumskinner i ribbenene, hvilket vil betyde et langt snit ned langs sideflæsket.
Jeg får nok den glæde at fise den af herinde et par uger, med smertestyring, bagefter hjemme godt læsset med piller, så der går nok 6-8 uger før jeg kravler på en cykel, og 3-4 måneder før det hele er ok igen.
Kærlig hilsen
Klubbens ældste
