Page 1 of 1

Mountainbike skal køres i bjerge - ikke i mosen!

Posted: 15 Feb 2007, 10:55
by joachim
Mountainbike-kørsel er ikke bare et spørgsmål om at blive beskidt! Mountainbike-kørsel handler om at udnytte cyklens kraftige konstruktion og lette gearing til at bevæge sig op og ned, hvor alle andre transportmidler må stå af. Mountainbiken giver én mulighed for at nå fjerne bjergtinder i løbet af få timer og for at udfordre sig selv og sin fysik til bristepunktet samtidigt med, at man nyder udsigten, naturen og hygger sig gevaldigt med kammeraterne.

Ved Gardasøen, i Valpolicella og i Dolomitterne er mountainbike-kørsel tilmed som at rejse i en tidsmaskine. På næsten hver en klippetop kan man opleve skumle borge fra middelalderen. Nogle er stadig beboede, andre ligger hen som ruiner. Højere oppe, hvor det tynder ud mellem træerne, kan man følge gamle krigsveje fra 1. verdenskrig, der forbinder det ene imponerende fæstningsværk med det andet. Udsigten til sneklædte tinder i det fjerne og spejlblanke bjergsøer dybt under dig er fortryllende.

Kunne du tænke dig at teste dig selv og dit udstyr og samtidig få en cykeloplevelse for livet i dramatiske omgivelser så tjek hjemmesiden www.bikeitalien.com, hvor du kan læse mere om mountainbikeferien "Himmel og Helvede". Programmet for denne uge maner én gang for alle misforståelsen, at mountainbike-kørsel handler om at blive beskidt, dybt ned i mosen!

Posted: 15 Feb 2007, 12:08
by Morten Hartvigsen
jo tak, lyder rigtig lækkert med noget anti-mudder-kørsel, og Garda er super lækkert, måske et samlet Hustler rabat tilbud ? imod en banner :wink:

Så kan folk herinde jo overveje tilbuddet her for sommerferien (og for mig især uge 29,30,31)- især hvis der er børnevenlige pools/strand i nærheden :P - ellers får jeg ikke lov...

Posted: 15 Feb 2007, 13:03
by Anders Kirchhoff
MTB er til mudder, masser af mudder. Det skulle være så godt for huden....

Nå, men kan kun sige, at jo, og cykle i Italien og omkring Garda´en er fantastisk. Har været nede ved Alperne og Dolomitterne de sidste par år, så det kan varmt anbefales. (får jeg lidt salgstalerabat nu :lol: )

Posted: 15 Feb 2007, 16:53
by joachim
Forskellige kulture har forskellige opfattelser af mudder! Danskere kører i mudder, svømmer bagefter og drikker lidt vin til. Italienerne drikker vinen først, kører derefter så (stil)rent, som det kan lade sig gøre, og vasker sig derefter i mudder (termiske bade). Hvis de vil være beskidte -tager de på diskotek! :twisted:

Salgstalerabat og rabat til huslerne, det er en aftale! Og et banner oven i købet, helt klart! Men tre uger... det ved jeg ikke om jeg holder til? Familier er velkomne og strande/pools... i overflod. Vi kunne køre om morgenen og være tilbage til frokost. Tilmed er der løb tæt ved den 29/7 Sega di Ala i Lessinia bjergene, hvor vores aner, kimbrerne tog tilflugt, efter de var blevet rullet i mudderet af romerne... i mudderet :( : 40 km, 1.300 hm. Der er også et lokalt XC løb den 15/7 som man ville kunne deltage i.