Tak for i dag drenge og piger - specielt tak til jer der blev tilbage og klappede mig i mål
samt ordnede min cykel,
Benene var faktisk ok i dag - cykelvalget faldt på min elskede fully som snart kan fejre 4 års fødselsdag.. men men men.. jeg var desværre kommet til at pumpe både gaffel og bagdæmper lidt for hårdt, for der var sgu ikke meget fully i lågen når jeg sad ned ( kan jeg efterfølgende konstatere)
Jeg kørte 90 km som et led i min træning til N24 ( som er skræmmende lige om hjørnet)
Første omgang kørte jeg som død og helvede.. et par gange når jeg faktisk at overhale hende der blev nr 3 ( en svensk jente tror jeg )
Jeg konstaterede så da jeg kom ind over mållinien og kastede mig ud på 2 omgang at jeg var nødt til at spare lidt - for ruten var noget mere hård end først beregnet.. dog synes jeg den var total fed...
Så anden omgang bliver kørt lidt mere gelinte - dvs.. jeg sparer lidt når jeg kører på singletrack og giver den ellers pede når jeg kører på de få grusstier som der var..
jeg ligeså skulle også eksperimentere med energi i dag - hvilket hurtigt viste sig at være fuldstændig forkert beregnet.. Jeg havde ALT for lidt med.. 3 geler, en dunk med energidrik og 3 L vand i min camelback var ikke nok til at holde frøkenen gående, så da jeg rammer depotet efter anden omgang møver jeg mig frem for at få fyldt dunken op og går herefter i krig med at kaste appelsiner i hovedet.. En sød rytter ser hvor travlt jeg har og fikser lige en banan til mig som jeg når at få spist inden jeg kaster mig ud på sidste omgang.
Mine ben er pænt brugte da jeg skal passere det første stykke singletrack inden den første grussti.. Følelsen af at det bogstavlig talt brænder i mine ben er der og jeg tænker - shit.. der er altså 30 km endnu... men langsomt begynder min sukkerindtagelse at virke og jeg får lidt mere energi hvilket gør at jeg igen kan opretholde mit fokus.
Ca 15 km inde på sporet ligger jeg med et godt højt tempo og skal lige skifte fra mellem til den store klinge - men pludselig siger min forskifter bare .. SKRIIIIG .. jeg kan slet ikke træde pedalerne rundt..
jeg hopper af cyklen og ser hurtigt at hele forskifteren sidder meget skævt og ikke ser ud til at være meget værd. Jeg hiver i den men lige meget hjælper det - eneste er at løsne hele forskifteren for at se om jeg kan få den fri af den store klinge.
Det lykkedes efter godt 10 minutter at få den nogenlunde til at fungere - så jeg i det mindste kan køre på den store klinge.. men med de bakker jeg har udsigt til, så er det ikke just smil der står i fjæset på mig,.
Desværre må jeg så se til ligeledes at Sheena fra Wateam overhaler mig og der går desværre yderligere et par minutter før jeg kan få cyklen igang.. MEGA ÆRGELIGT
Efter det føles det lidt som om luften går ud af ballonen på mig - energien forsvinder og jeg synes at løbet virker uendelig langt.. jeg har svært ved at komme op i fart - jeg er hele tiden ekstremt årvågen når jeg kører på rødder fordi jeg er bange for flere uheld..
Det synes som om at alt er svært at køre men lidt efter lidt så kommer der fart på benene igen..
Da jeg kommer i mål er der kun 4 hustlere der er tilbage.. men sikke en dejlig velkomst jeg fik.. dog var min første kommentar : SIKKE NOGET FORB.. LORT.. MIN FORSKIFTER ER SMADRET..
Strået og Niels får dog kigget lidt på den og får den fikset så jeg faktisk nu kan køre lidt igen... så stor tak til jer
Alt i alt - en super dejlig dag i skoven.. men jeg er godt nok mast.. det er længe siden jeg har været så træt efter et MTB løb.
Kh
Hanne
.... Men det gik nu fint alligevel 
