kramper

[Mikkel Henningsen]

Mere om kramper:
Risikofaktorer er ifølge artikel om triatleter:
Kramper i løbet af sidste 10 stævner (p:0,011),
hurtigere sluttid (for samme træningsindsats) (p:0,010) og
cykelhastighed til stævnet i forhold til cykelhastighed under træning (p:0,001)
af (Schwellnus, Drew et al. 2011).

Når "p" er mindre end 0,05 er man generelt enige om, at det er sandt. Under 0,01 er guds lov

Jeg er ved at skrive bachelor-projekt om kramper. Det er ikke specielt opløftende, for os, der lider af det.

[Mikkel Henningsen]

Konklusion
EAMC (Exercise Associated Muscle Cramps) er en ufrivillig, smertefuld kontraktion af en tværstribet muskel under eller umiddelbart i timerne efter et fysisk arbejde. Begrebsforvirringen mellem ”heat cramps” og EAMC til trods lader det til, at hydreringsstatus ikke spiller en rolle for udviklingen af EAMC(Schwellnus, Nicol et al. 2004, Jung, Bishop et al. 2005, Schwellnus, Drew et al. 2011, Braulick, Miller et al. 2013). Ligeledes lader elektrolytstatus heller ikke til at være afgørende(Clarkson and Haymes 1995, Weller, Bachert et al. 1998, Schwellnus, Nicol et al. 2004, Jung, Bishop et al. 2005). Dog er der tvivl om, hvorvidt serumelektrolytmålinger er et validt mål for elektrolytstatus(Weller, Bachert et al. 1998). Der er tydeligvis et neurologisk element i forbindelse med EAMCs opståen, intensitet, varighed og ophør(Bentley 1996, Khan and Burne 2007, Minetto, Botter et al. 2008, Minetto, Holobar et al. 2011). Det er også vist, at et feedbackloop, sandsynligvis bestående af afferenter fra muskeltene og golgi sene organer til interneuroner i rygmarven, der så igen synapser med efferenter til den tværstribede muskulatur er involveret(Bentley 1996, Schwellnus, Derman et al. 1997, Khan and Burne 2007, Minetto, Holobar et al. 2011). Selvom disse mekanismer lader til at være involveret er den konkrete signalering og styring ikke klarlagt. Muskler, der spænder over 2 led, og således er i større risiko for at ende i en forkortet tilstand samtidig med, at der kommer signal til kontraktion, er de mest tilbøjelige til at krampe(Schwellnus, Derman et al. 1997). Det er vist, at inhibition fra muskelens golgi sene organ på motorneuronet er mindre i forkortet tilstand, og dette skulle bidrage til krampers opståen(Khan and Burne 2007). Der er anekdotisk udsagn om en triatlet, der har lært sig et mere hensigtsmæssigt bevægemønster, og således er sluppet af med kramper i hasemuskulaturen. EAMC afhjælpes ved et passivt stræk af den krampende muskel, kontraktion af antagonisten, banken (stræk) af muskelens sene eller elektrisk stimulation af denne(Schwellnus 1999, Khan and Burne 2007). Som der tørt bemærkes i en artikel ændrer stræk næppe på hydrering- eller elektrolytstatus i et krampende individ.
Der er både undersøgelser, der viser ændret og ikke ændret elektrolyt- og hydreringstatus hos krampende atleter(Bergeron 2003, Schwellnus, Nicol et al. 2004, Jung, Bishop et al. 2005, Stofan, Zachwieja et al. 2005, Horswill, Stofan et al. 2009). Forsøgene, der viser det sidste har haft de tørste populationer og er udført under forhold, der bedst isolerer kausalitet. Ligeledes er det et problem for flere af forsøgene omkring elektrolyt- og hydreringsstatus, at forsøgspersonerne med ændrede værdier rent faktisk ikke oplever krampe, men blot har en forhistorie med kramper(Stofan, Zachwieja et al. 2005, Horswill, Stofan et al. 2009). Selvom der ses cerebralt ødem hos sportsfolk med for stort ikke-isotonisk væskeindtag er der diskussion om, hvorvidt det overhovedet er muligt at løbe tør for elektrolytter(Clarkson and Haymes 1995, Valentine 2007). Den empirisk fundne bedste måde at undgå EAMC på er, at konkurrere eller træne på det niveau atletens kondition og styrke tillader(Schwellnus, Drew et al. 2011). Typisk ses EAMC oftest ved stævner, til sidst i aktiviteten og hos atleter, der sigter efter en bedre måltid, end atleter med tilsvarende træningsmængde og tidligere resultater.
Det er almindeligt accepteret, at systemiske kramper forårsages af metaboliske eller neurologiske sygdommer, og at EAMC er forskelligt fra dette (Parisi, Pierelli et al. 2003). Dog er det nødvendigt med en klarere sondring mellem ”heat cramps” og EAMC, idet mekanismer fra det ene fænomen ofte relateres til det andet fænomen og vice versa.
Mekanismen bag EAMC er ikke klarlagt, og videre forskning er tydeligvis nødvendig. Dog lader det til, at paradigmet fra forrige århundrede om dehydrering og elektrolytforstyrrelser så småt er ved at blive omvæltet, om ikke blandt atleter og trænere, så blandt forskere.

Stud. Med. Mikkel Henningsen, april 2014

[ChristianPhilipJ]

Så kort sagt - træn videre og lev med det??

[Mikkel Henningsen]

Så kort sagt - træn videre og lev med det??

jep

Men hvis man har fundet noget, man synes hjælper, så bliv endelig ved med det

[BoT]

Men hvorfor holde igen når man kan købe sig fattig i placebo saltdimser?

[Henrik Storgaard]

Et stykke sæbe i sengen, eller bomuldssnor om tåen skulle efter sigende også virke

[Jannie D Jacobsen]

Mikkel....
Er de kramper, du beskriver, kun dem, der opstår i mens man er i gang? Eller gælder det også dem, man vågner med om natten?
/ jannie

[Mikkel Henningsen]

Mikkel....
Er de kramper, du beskriver, kun dem, der opstår i mens man er i gang? Eller gælder det også dem, man vågner med om natten?
/ jannie

Alt efter litteraturen indtil 6 eller 8 timer efter
Det er mit indtryk, at nattekramperne har deres egen akademiske "niche". Jeg gik i en stor bue uden om (PubMed search: NOT: nightcramps)

Med det sagt; hvad der tæller mod at bruge quinin til sportsfolk skulle være dårligere muskelkontrol, kvalme og sløvhed. De 2 af punkterne skulle ikke være et problem ifht. nattekramper, som ikke er natten efter fysisk aktivitet om eftermiddagen / aftenen.
Personligt har jeg oplevet at vågne med kramper efter stævner om morgenen / formiddagen, men jvf. de oftest citerede definitioner i review artikler, så tæller det strengt taget ikke.

[Jannie D Jacobsen]

Ok, takker