Hvorfor er der ingen herinde der har advaret mig imod hvor hårdt det er?
Jeg havde min debut mandag morgen på blåt spor i Rude...
Dagen startede super, dejlig vejr. Det havde netop regnet en smule, ingen støv og temperaturen var faldet til behagelige 18 gr. Jeg fandt hurtigt ruten og havde netop kørt et par 100 m, da en lille flot rådyr krydsede mit spor i erkendelig af at her var der en ny bjergkonge i skoven... Fuglene fløjtede og al det der.
Pludselig blev det virkelighed. Den første bakke rejste sig foran mig, jeg satte gearet og startede opstigningen. Pulsen blev hurtig høj, meget høj og ca. halvvejs oppe, ramte jeg en knold og væltede. Fødderne sad fast og jeg "valgte" at afdæmpe støddet med min albue...ikke smart.
Forundret over at det måske alligevel ikke var så nemt, som det så ud, fortsatte jeg turen fra toppen af bakken. Tja, hvor trække op, når man kan køre halvt op og vælte på en sjov måde?
Det lykkedes mig flere gange at "miste tracket" og køre mine egne vegne. Selv om man aldrig farer helt vild i Rude, så var det surt at de havde fældet alle de træer med de blå prikker på

Status efter en runde på det blå spor: ømme knæ og albuer, kørte rundt i Rude i ca. 2 timer (er det egentlig en god tid? he,he) men grejet holdt - og det er det vigtigste, man skal ikke gå ned på grejet. Nå ja, så var der pulsuret som af en eller anden grund var stået af. Det var nok min makspuls der gjorde det af med det...
Det var min debut - kan I kende noget af det?