Kosttilskud - protein kreatin energidrik fra Maxim og Promax


 
Fællestræning
Hustlernes træninger:
Hustlernes træning varierer alt efter sæsonen, vi kører primært på hverdage i sommerperioden da det er lyst længe, om vinteren kører vi også i hverdagen, dog er det nødvendigt at have en lygte for at deltage. Vi har også en tidlig træning på de søndage, hvor vi ikke deltager i et løbsarrangement.

Sæsonopdeling:
Vintertræning: ca 1/10 – 31/3
Sommertræning: ca 1/4 – 30/9

Alle er velkomen til at deltage, du behøver ikke at være officiel ’Hustler’, det er bare at møde op og kører med, jo flere vi er jo bedre. (Du kan altid blive Hustler senere, det koster jo ikke noget – læs mere her)

Sommer:
Vi mødes fast tirsdag og torsdag kl. 18.00 et sted omkring storkøbenhavn, ofte; Hareskoven, Geel eller Rude Skov. Vi kan dog også finde på at mødes andre steder, så hold øje med vores forum, hvor det hele aftales uge til uge. Da der er flere som ikke kan nå til træning kl. 18.00, vil vi arrangere opsamling kl. 19.00 hvis nogen ønsker det?!

I sommersæsonen træner vi som sagt minimum 2 gange om ugen, vi kører primært bakketræning, AT, teknik og intervaller. Vi træner normalt i ca. 2 timer. De første 15-20 minutter triller vi rundt i skoven, i et rimeligt roligt tempo, for at få lidt varme i benene, derefter træner vi hårdt i ca. 1 time efterfulgt af kørsel på singletrack så som det røde eller blå spor, eller på ’hemmelige’ stier og spor i området.

Når vi træner kører vi primært på rundstrækninger af 1-3 kilometer, det betyder at alle kan være med uanset niveau, de som ikke kører helt så hurtigt bliver således bare overhalet af de hurtigere, ingen skal derfor vente på andre, og ingen får følelsen af at sænke de andre ryttere.

I uger hvor der afvikles Dustcup onsdag aften, vil fremmødet sikket ikke være helt så stort, du kan sikre dig at du ikke står der alene, ved at benytte vores forum.

Vinter:
Alle ture om vinteren bliver som udgangspunkt arrangeret gennem vores forum. I de weekender hvor der er Slushcup, Dworak eller andre løb, vil de fleste hustlere deltage i løbene. Derfor kan der godt være arrangeret en hyggetur alligvel. Hold øje med vores forum.

Som udgangspunkt vil der ikke blive arrangeret noget interval, bakketræning eller lignende i løbet af vinteren. Turene er mere lagt an på hygge, tid til pitstop, snak om det nyeste lir osv. De løbsfrie weekender vil normalt byde på en tur søndag formiddag.

Den eneste nogenlunde faste dag er onsdags night ride fra Skovbrynet Station kl 18 med DMK. Her vil der som regel blive kørt på det røde spor måske med nogle afstikkere til de sjove steder i skoven.

På hverdag kører vi med lygter (de samme som fx bruges til 24 timers arrangementerne). Lygterne skal kunne lyse med fuldt blus i ca. 2 timer for at være brugbare. Spørge evt. i vores forum, hvis du er i tvivl om hvad du skal købe / låne for at kører med os om vinteren.

Spørg altid i vores løbs forum hvis du er i tvivl om en tur.
No Comments | Add Comment Modified: 2006.07.26 22:42



Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group