Vallåsen; turberetning

[Mikkel Henningsen]

Lyden af de brutale sideknoppers kamp med at holde fast i underlaget gennem 3 snævre, hurtige og bermede kurver er afløst af stilhed. Forgaftlen har sagt et blidt svup og er aktuelt ude i sin fulde længde med 200mm vandring, noget den ikke har været mange gange på vej ned ad V-line; Vallåsens grønne linie. Inde i mit hoved støjer det til gengæld: Pis, pis, pis. Ja, det var meningen at slippe jorden hen over den lille tabletop, men ikke meningen at flyve forbi landingen. Men frygt ej, endnu engang redder den lejede Giant Glory mig og en engleblød landing på ellers fladt underlag bibeholder nok selvtillid til også at flyve på den næste tabletop. Det er dagens første tur ned, og efter et kort rul tilbage mod stoleliften kommer Søren begejstret trillende. Formentlig storsmilende inde bag fullface hjelmen.
Det er ikke et tilfælde, at de lejede downhill cykler er først nede. Det er en tendens, der går igen hele dagen og i liften bliver vi enige med os selv om, at der er bedre mulighed for at lege, eksperimentere og slippe bremserne lidt, end vores gamle xc-lyn med små hjul og stejle kronrørsvinkler ville kunne tillade. En anden fordel ved lejecyklen var at drop, bagskifter og slange blev skiftet uden spørgsmålstegn og regninger. Og selvom det måske mest er mentalt giver den inkluderede beskyttelse i form af rygskjold, brystplade, stor hjelm og knæ-/albuebeskyttere også lidt mere selvtillid i et ellers rimelig stenfyldt Sverige. For undertegnede blev brystpladen formentlig forskellen på en tidlig exit til pølseboden og baren med brækkede ribben og så at kunne fortsætte dagen med at cykle, da jeg gled på en rod og stoppede min fremadrettede bevægelse med kroppen mod en stor sten. Ligeledes reddede knæbeskytteren nok Sørens knæskal.
Dermed ikke sagt, at man ikke kunne køre ned på sin egen cykel. Det gjorde de fleste af hustlerne, der var med på turen. Men det var også hustlere, der ejer mere trail orienterede cykler.
Vallåsen Bikepark er blevet mere ”professionel” siden vi var der for 2 år siden. En pænere hjemmeside, stolelift i stedet for slæbelift og en butik var der nu. Men den afslappede stil var stadig den samme. Ikke så meget pedanteri og liftkortet tog de ens glatte ansigt for at man havde købt. At få cyklerne hægtet på stoleliften frembød til start en anelse ængstelse, men svenskerne var søde til både at løfte dem på og tage dem af for os. På trods fik Torben alligevel demonstreret et nydeligt rullefald i forbindelse med afstigning. Han var ikke den eneste, der var i jorden, selvom vi andre valgte at vælte nedad sporene.
Værst væltende var Bo, der også fik testet Vallåsens beredskab og svensk ambulancetjeneste. Heldigvis var det lokale sygehus ikke interesseret i at beholde ham alt for længe, og venligt nok væltede han tæt på liftens lukketid.
Generelt var der god plads og ingen kø til hverken lift eller spor, formentlig fordi det støvregnede let et par gange og gjorde sten og rødder lidt glatte uden at det forhindrede sporene i at tørre op indimellem, og så fordi de lokale havde holdt høstfest aftenen før. De fleste andre på anlægget var danskere.
I alt nåede vi ca. 20 gange nedkørsel af 2-5 minutters varighed. De 8 minutter i lift op efter hver tur er næsten en nødvendighed. Trods de få pedalomdrejninger sætter det alligevel spor i benmuskler og arme/skuldre at køre ned, og der hørtes både pusten og stønnen til slut på sporene.
Det er rigtig sjovt at køre på DH cykel på DH spor. Vallåsen har et grønt, et par blå, en del røde og to sorte spor, der varierer over grus-konstruktioner, naturlige spor, kæmper bunker af rødder og sten til glat jord. Man kan lege med sving, berms, drops, tabletops, og naturligt terræn lige som man har lyst. Og modsat hvad man kan opleve på ski på så ”lille” en bakke løb vi aldrig tør for udfordringer og spor. Det blev ved med at være svært, og der var spor vi aldrig kørte. Med det sagt er der også 2-4 spor, som man nok ville kunne komme nedad på en raceorienteret xc maskine. Så ingen grund til at holde sig tilbage selvom man ikke føler sig som en teknisk ørn.
Der er optaget lidt video med klubbens Go Pro. Det kommer når jeg får kigget det igennem og klippet. Kameraet sad på styret, så kvaliteten er måske derefter.
/Mikkel

[Jan D]

Godt skriv Det lyder til i havde en fed tur.
Ærgerligt med BoB, men trods alt godt det ikke var værre...

[Michael B]

Fed beskrivelse


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro

[Bo Bloch]

Lige som du beskriver det er der fede oplevelser for BikePark rookies som mig selv dog er de røde spor lidt udfordrerne på en hardtail.

Jeg nåede at køre 17 ture hvor tur 18 bød på den tidlige exit, jeg havde kørt sporet 2 gange tidligere men 3 gang var krydret med lidt fugtige sten efter regnen der kom tidligere, jeg kører ind på sporet med selvtillid for jeg har jo kørt det før men efter 30m (som jeg husker det) kommer den første forhindring hvor jeg ønsker at køre sporet i venstre side men cyklen glider på stenene og vælger højre side hvor efter den stopper og jeg fortsætter, min første tanke var pis, derefter rammer mit hoved sporet der kommer noget flimmer for øjenene og en hyletone for ørene som stopper hurtigt, jeg ruller rundt 2 gange hvor efter jeg ligger og gisper efter luft som gør ondt hver gang jeg prøver at trække vejret, jeg har ikke bemærket om jeg har ramt andre ting op vejen, men finder hurtigt ud af at jeg spytter blod og tænderne føles mærkeligt, det tager lidt tid af få følt efter hvor efter jeg kommer på benene igen med hjælp, da jeg kommer ned bliver vi enige om at bestille en vogn, det tager lidt tid inden den kommer og de vil meget gerne fylde mig med morfin men nej tak jeg jeg har godt nok ondt men ikke værre end jeg kan håndtere det og jeg har det bedst med at jeg kan mærke min krop, jeg kommer til sygehuset med følge vogn (Jacob og Søren) hvor Lotte og min far venter, der efter går tiden lidt langsomt og det ender med at jeg bliver udskrevet 00:20.

Status nu:
Jeg har fået trykket nogle ribben på ryggen og jeg har stadig svært ved dybe vejrtrækninger, min ene fortand er død men røntgen viser at der er en spinkel chance for at den kommer til live igen jeg må bare ikke bruge den i 3 uger for at give den de bedste chancer, men alt i alt har jeg været heldig at det ikke gik værre.

[Mikkel Henningsen]

Lige som du beskriver det er der fede oplevelser for BikePark rookies som mig selv dog er de røde spor lidt udfordrerne på en hardtail.

Status nu:
Jeg har fået trykket nogle ribben på ryggen og jeg har stadig svært ved dybe vejrtrækninger, min ene fortand er død men røntgen viser at der er en spinkel chance for at den kommer til live igen jeg må bare ikke bruge den i 3 uger for at give den de bedste chancer, men alt i alt har jeg været heldig at det ikke gik værre.

Av, av, men godt det trods alt ikke gik værre. Rigtig god bedring og jeg krydser fingre for tanden.
Anden lift-sladder gik for øvrigt på, at du kørte udsædvanlig lækkert ned ad DH spor på en hardtail
Nogen gange er man bare uheldig.

[Claus Wagner]

Super turberetning.Nu glæder jeg mig endnu mere til Harzen
Ærgerligt med BoB,god bedring og pas godt på med ikke at give for meget gas for tidligt.

[Tobias]

Fedt at læse, super fin beretning, måske skal man tage med næste gang God bedring til dig Bo heldigvis kom du nogenlunde helskindet fra det. Jeg kender en god tandlæge som kan sætte en ny fortand i til den samme pris som en top cykel koster..........