Page 2 of 2

Posted: 28 Jul 2006, 12:48
by Casper Fabricius
jeg melder fra - har noget barnedåbshalløj for nevøen

Posted: 30 Jul 2006, 00:40
by Jakob 'J-Lo' Lohmann
Tilmeldte:

J-LO: 105km
Dan: 105km
Niklas: 58km
Peter: 58km

Andre?

Dan og Peter tager hver deres bil pga. ferie, J-LO og NIklas kører sammen, og har plads til 1 mere.

Posted: 04 Aug 2006, 00:20
by Morten Hartvigsen
Jeg melder fra, det var ellers et af mine årsmål, men go tur til jer andre.

Posted: 06 Aug 2006, 17:23
by Per Olsson
Hvordan gik det , kommer der løbs info , der går rygter om Niklas kørte stærkt , og hvad med jer andre der var med. :roll:

Posted: 06 Aug 2006, 22:43
by Dan
Her er lidt løbsberetning før jeg glemmer det:

Startområdet var flyttet i år ud til Moesgård Museum. ÅMK havde banket et rigtigt fedt målområde op med expo-området med cykler fra diverse topproducenter. Løbet var som bekendt også Nordisk Mesterskab, men det var godt nok svært at spotte en eneste svensker eller nordmand nogen steder. Det er åbenbart ikke noget der har den store opmærksomhed rundt omkring.

Løbet skulle startes som en masterstart hvor der er en bil der fører an på en startsløjfe inden der bliver givet fri. Licensdrengene startede 1 minut før os motionister for lidt ekstra spredning. Startloopet passede mig godt, det gav mulighed for lidt ekstra opvarmning istedet for den sædvanlige koldstart. Jeg fik mig placeret okay da løbet blev givet frit opad en stigende grusvej. Jeg kunne mærke med det samme at benerne var gode og jeg fik overhalet en 5-10 stykker før vi passerede mål.

Planen var at undgå at køre max på stigningerne for ikke at gå død efter en time. Det gik fint, jeg fandt hurtigt sammen med en 5-6 andre som jeg sad med i et stykke tid. Det var lidt svært ikke at træde helt igennem når man nu føler at man har lidt ekstra overskud. De første 20-25km i Marselisborgskoven var klart de hårdeste. Det er ikke fordi stigningerne er specielt stejle eller tekniske, men der er rigtigt mange og de fleste af dem er lange og seje. Plus det virkede som om at hver eneste grusvej vi kørte på gik opad.. :?

Den første time gik rigtig fint, jeg havde kørt ca 23km hvilket var langt bedre end jeg havde regnet med. Efter 1,5 time begyndte tempoet at gå lidt ned, ikke noget overraskende..det måtte jo ske. Jeg forsøgte at spise og drikke det bedste jeg havde lært. Af en eller anden grund havde jeg fået ind i hovedet at der var et depot i målområdet, så jeg havde stort tømt mine flasker da jeg var færdig med første omgang. Den første runde kørte jeg på 2:26 min. Desværre var der ikke noget depot ved mål men først 15km ude på runden. Det var sgu lidt halvhårdt at køre 45min uden noget at drikke så jeg satte tempoet lidt ned men nåede iøvrigt frem til depotet uden problemer. Efter et par minutters depotbesøg fortsatte jeg. Selv om det ikke gik specielt hurtigt på det tidspunkt kunne jeg alligevel køre op over alle stigningerne, om ikke andet gav det lidt mentalt overskud. Selvom man kører langsommere og langsommere gælder det tilsyneladende for de fleste i hvertfald fik jeg overhalet en 6-7 stykker på det tidspunkt.

Efter det sidste depot kunne jeg godt mærke at jeg var helt i bund. De sidste 20km blev ren overlevelse. Jeg fik krampe 3 gange og der blev kørt max langsom (sådan føltes det i hvertfald). Jeg rullede i mål i 5:03. ca 20 min langsommere på 2. runde. Lidt ærgerligt at gå kold til sidst men alligevel rigtigt godt tilfreds. Jeg blev nr 9 på den lange ud af ca 50 startende (hvis man ser bort fra de 'professionelle')

Ruten var meget hård med 1850hm ialt men rigtig fed. Faktisk noget bedre end sidste år. Sidste år brugte jeg 2:50 på 1 runde, så ca 25-30 minutter forbedring. Nice.. :D

Resultater: http://www.ultimate.dk

vi ses søndag

Posted: 07 Aug 2006, 19:52
by Jakob 'J-Lo' Lohmann
Det er sku lækkert det nye tøj! Og godt kørt Peter :twisted:
Image

Posted: 07 Aug 2006, 20:40
by Niklas Freydberg
Hvor har du fundet billeder henne?

Posted: 07 Aug 2006, 20:59
by Jakob 'J-Lo' Lohmann
www.1900mtb.dk, der er også et af dig på podiet, men det er skod :cry:

Posted: 07 Aug 2006, 21:07
by Niklas Freydberg
Har fundet dem, men kan ikke få dem til at virke??

Posted: 07 Aug 2006, 21:26
by Jakob 'J-Lo' Lohmann
Virker kun med Firefox :(

Posted: 07 Aug 2006, 21:33
by Jakob 'J-Lo' Lohmann
Image

Image

Der er også billeder med Dan og jeg, men vi er sløret i baggrunden... :x

Posted: 07 Aug 2006, 22:39
by Morten Hartvigsen
Niklas Freydberg wrote:Hvor har du fundet billeder henne?
Super kørt Niklas, jeg vidste du havde det i dig :-)