Husk at se: Den ultimative udfordring - 5000 km på cykel på

Vores hangout, snak om løst og fast, behøver ikke handle om cykling.
Post Reply
Jakob 'J-Lo' Lohmann
3000+ posts = spammer
Posts: 9937
Joined: 22 Nov 2003, 23:34

Husk at se: Den ultimative udfordring - 5000 km på cykel på

Post by Jakob 'J-Lo' Lohmann »

Den 19. juni 2005 gik startskuddet til verdens hårdeste sportsbegivenhed Race Across America. 5000 kilometer på tværs af USA fra San Diego til Atlantic City skulle tilbagelægges på cykel i løbet af kun 10 dage. Dette kræver, at deltagerne er på cyklen 20-23 timer i døgnet, mens de kører gennem den glohede Mojave Dessert, krydser Rocky Mountains og kæmper mod de kraftige vinde på de endeløse lige landeveje i midtvesten.

Gennem de sidste 2 år har et dansk kamerahold fulgt den herboende amerikaner Chris Macdonalds forberedelser til selve løbet, og de har været med under den dramatiske tur fra kyst til kyst. Det er der kommet en dokumentarserie ud af, der giver et hudløst ærligt billede af ekstremsportens baske ansigt. Vi er med, både når det går godt, og når smerter og manglen på søvn driver Chris helt ud på grænsen af, hvad der er forsvarligt.

Programmerne beskriver ikke kun Chris’ kamp for fysisk at komme igennem de ufattelige strabadser, men kommer også meget tæt på personen Chris Macdonald og den psykiske udvikling, han gennemgår undervejs. Chris selv er ikke i tvivl om, at det er en anden mand, som når Atlantic City, end den person som forlod San Diego.

Den ultimative udfordring - 5000 km på cykel på 10 dage - torsdage på TV Danmark fra den 5. januar
Post Reply