Træn Hjernen

[Niels G Henningsen]

Har klippet lidt i Politiken 30/3-2024. hvor de omtaler Bogen : Gik Einstein til fitness

Politiken 30/3-2024

Hjerneforsker: Du kan træne din hjerne 10 år yngre med fysisk træning
Vi har længe vidst, at det er godt at træne hjernen. Men det er også – ekstremt – godt for hjernen at træne kroppen. Du kan træne dig mere intelligent, bedre til at lære og til en yngre hjernealder.

Da Troels W. Kjær læste medicin i 1980’erne, havde lægevidenskaben den opfattelse, at man havde den hjerne, man var født med, og den ville det kun gå ned af bakke med.
Man mente, at hjernen blev udviklet i fostertilstanden, og man havde de nerveceller, man nu havde været så heldig eller uheldig at blive født med. Der udviklede sig nogle flere forbindelser i hjernen i løbet af barndommen, og derefter var hjernen stationær.
»Man havde kun ret grove midler til at se på noget, som var meget småt. Man kunne simpelthen ikke se, at der blev dannet nye nerveceller og nye forbindelser med nervecellerne«, forklarer Troels W. Kjær
Troels Kjær er læge og hjerneforsker og har indtil for to år siden arbejdet som overlæge og professor, men er nu ansat hos Uneeg Medical, der udvikler hjernechips. Han har medvirket som ekspert i DR-programmet ’De skjulte talenter’, holder foredrag og har udgivet en række bøger om hjernen.
Den nyeste hedder ’Gik Einstein til fitness’ – svaret er nej, men han gik på arbejde, og selv om det næppe var hemmeligheden bag hans genialitet, gjorde det nok hans hjerne endnu bedre – og bogen fortæller, hvordan hjernen ikke bare skal trænes, men også har glæde af, at vi træner kroppen.
»Nu ved vi, at intelligens skyldes tre ting. Ud over de gener, vi fødes med, er det også epigenetik, det, dine forældre gjorde, før du blev undfanget, som har skruet op for volumenknappen på dine gener, og for det tredje, hvad vi selv gør for vores hjerne«, siger han.
Troels W. Kjær ved alt om hjerner. Han er ansat i Uneeg Medicial, der udvikler hjernechips, som nu kan overvåge epilepsipatienter. På sigt er det håbet, at chippen også kan forudse anfald. »Vi har jo i hundrede år vidst, at hjernen siger til musklerne, at de skal bevæge sig, og når de gør det, bliver de større. Men efterhånden som vi har fået bedre måleinstrumenter, har vi opdaget, at der også sker noget den anden vej. Når musklerne siger til hjernen, at de har bevæget sig og er vokset, har de brug for en større hjerne til at styre sig. Derfor er det godt for hjernen, at vi bevæger os«.
Det er det korte budskab i hans bog, som er så entydigt, at han selv har taget konsekvensen af det og er begyndt at bevæge sig mere. Nu cykler han hver dag de ni kilometer på arbejde for at få pulsen op.

Ud af comfort zonen

Hvis man skal forstå, hvordan hjernen kan træne og kan lide træning, skal man forstå – og her forsimpler vi voldsomt – at hjernen består af en enorm mængde nerveceller, cirka 86 milliarder, og at disse nerveceller kommunikerer med hinanden ved at sende signaler til hinanden.
Hver gang man gør noget, dannes der synapser mellem nervecellerne. Igen forsimplet, forestil dig en lille sti mellem to nerveceller. Jo oftere man går – altså gør eller tænker noget – jo bredere bliver stien.
Det er det, der sker, når man træner sin hjerne ved at lære nye ting, som et nyt sprog. I begyndelsen vil stien være smal, men efterhånden som man træner, vil den blive bredere. Vil man træne sin hjerne, bør man derfor gøre ting, man ikke normalt gør. Alt, der er uden for comfort zonen, er hjernetræning, siger Troels W. Kjær.
Men man kan også gøre det nemmere for kroppen at lære nye ting – ved at træne. I kort tid efter træning vil man have flere kemiske stoffer i hjernen, som gør det nemmere at lave stier. Tænk det, som om man har lidt større og tungere sko på, når man tramper af sted – og dermed er det nemmere at lære.
»Fysisk træning er ganske enkelt godt for din hjerne«, siger Troels W. Kjær.
»Jeg har altid tænkt, det var vigtigt at træne hjernen, f.eks at lære fremmedsprog, men det har overrasket mig, hvor stor effekt fysisk træning har på hjernen. At være fysisk aktiv handler ikke kun om at kunne løbe en tur eller score mål i fodbold, men også om, at hjernen er sund og glad, når man er fysisk aktiv«, siger han.
»Det er aldrig for sent at begynde. Hjernen kan lide, at man bevæger sig, uanset hvor gammel man er«, siger Troels W. Kjær.
Få pulsen op
Skal man træne for sin hjernes skyld, bør man prioritere konditionstræning, siger Troels W. Kjær, meget gerne intervaltræning. Dyreforsøg viser, at man bør dyrke motion, hvor man har 80 procent af sin maks.-puls (som i grove tal er 220 minus din alder) tre timer om ugen for at få den bedste effekt. Under konditionstræning frigives en række kemiske stoffer i musklerne, som er signalstoffer til hjernen om, at den skal vokse – så den bedre kan styre de større muskler.
»Vi ved, at det sker netop under konditionstræning, og formentlig betyder det, at der kommer ilt til hjernen, også noget. Måske har styrketræning også effekt, det er bare ikke undersøgt endnu«, siger han.
Svenske undersøgelser viser, at man kan hæve sin intelligens ved at bevæge sig. Kan man på en cykel træde 60 watt, kan man hæve sin iq med 5 point.
Men træning og bevægelse kan også vedligeholde den hjerne, man har lige nu, og som alt andet lige vil blive mindre med tiden.
»Bevæger man sig 250 minutter om dagen, og det behøver ikke at være hård træning, bare ikke at sidde i en sofa, kan man gøre sin hjerne 10 år yngre. Hjernen bliver mindre med alderen, men det kan man simpelthen modvirke, så man ligger på niveau med dem, der er født 10 år senere«, siger han.
Den eneste motion, han fraråder, er den, der kan skade hjernen, såsom kampsport med slag i hovedet som MMA og boksning og bjergbestigning, hvor man, hvis man klatrer meget højt, kan risikere iltmangel, der kan give hjerneskader.
Men alt anden træning er godt, siger han:
»Og så er det vigtigt at huske en ting til. Det er aldrig for sent at begynde. Hjernen kan lide, at man bevæger sig, uanset hvor gammel man er«.
Tænk lige over det. Brug hjernen, bevæg dig.

[Jannie D Jacobsen]

Fed artikel. Tak for at dele den, Niels

[Claes]

Tak, interessant læsning.

Skal lige checke med sagkundskaben herinde. Er begge udsagn nedenfor korrekte.

A. 80 procent af sin maks.-puls tre timer om ugen for at få den bedste effekt.

B. Kan man på en cykel træde 60 watt, kan man hæve sin iq med 5 point

A. lyder for mig som en pæn træningsmængde for en motionist, hvorimod B lyder som at træde en bule i en blød hat

[Niels G Henningsen]

Fejl

[Niels G Henningsen]

Meget godt set og umiddelbart nærmest modstridende.
Som så meget andet er det fra forskellige undersøgelser og forfatterens egne cykel km til og fra job , ligger jo nok heller ikke i nogen af de 2 kategorier.
Så man skal nok tage det som udtryk for , at man i flere uafhængige forsøg finder noget der er virksomt.


Nu er makspulsen noget ,man bør få testet “seriøst” .
Mine 3 sidste ture har faktisk ligget meget tæt på 80% (give or take a few) af maks puls udefra mit bedste estimat af den . Bruger jeg blot 220-alder ligger jeg pænt over de 80 %.

Det er jo blevet moderne (igen) med zone 2 træning , der kort beskrevet bør ligge på 60-70 % af maks puls .

[ChristianPhilipJ]

Nu er makspulsen noget ,man bør få testet “seriøst” .
Mine 3 sidste ture har faktisk ligget meget tæt på 80% (give or take a few) af maks puls udefra mit bedste estimat af den . Bruger jeg blot 220-alder ligger jeg pænt over de 80 %.

Det er jo blevet moderne (igen) med zone 2 træning , der kort beskrevet bør ligge på 60-70 % af maks puls .

Tag en 10-12 ture op ad kælkebakken, så har du en god indikation af maks pulsen

[MichaelRasmussen]

Tag en 10-12 ture op ad kælkebakken, så har du en god indikation af maks pulsen

Jeg fik en god fornemmelse efter en halv tur op ad kælkebakken. Heldigvis kom der et par paramedicinere gående med deres hund.