Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #321

Forum udelukkende omhandlende ture på cykelcross. Husk at skrive: tid/sted/dato i overskriften.
User avatar
AndreasA
3000+ posts = spammer
Posts: 3657
Joined: 18 Dec 2007, 13:49
Location: 2500 valby
Contact:

Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #321

Post by AndreasA »

Image

Jeg tror det hele startede med kort sms udveksling mellem undertegnet og Ørnen, tilbage i marts måned 2019.

"Claus, har du set det der gravel løb over i det nordjyske, Dirty Jutland, skal vi evt. tage derover sammen?"

Senere stødte Jais og Claes til, og pludselig var vi et lille firkløver klar på en grus udfordring fra Klitmøller til Skagen.
Løbet skulle egentlig havde været afviklet tilbage i april måned,
men ligesom så meget andet i 2020 blev det seføli skubbet til senere på året.

Sidste weekend var det så blevet tid til at se djævlen i øjnene, danse med døden og prøve sig selv af,
på den helt lange bane.

Nu skulle frugterne høstes, fra de mange lange weekend træningsture det sidste halve års tid!

Vi havde faktisk i løbet af det spirende forår fået et helt fornuftigt træningsregime stablet på benene,
og har mødtes næsten hver weekend for at køre ture på grus, på distancer op omkring de 100 km.
Dette var rigtigt smart da det naturligvis er med til at stable et godt sammenhold på benene.
Vi aftalte ret tidligt i forløbet at køre turen i samlet flok, vente på hinanden så længe det gav mening,
og indgik altså en slags musketer ed om at gennemføre projektet sammen.
Det eneste der egentlig undrer mig her bagefter er, at Jais og Claes på næsten alle turene,
og de mange mange timer vi har tilbragt sammen, ustandseligt har kunnet finde nye ting at snakke om.

Anyways, I fredags drog vi mod Klitmøller hvorfra starten til DJ skulle gå,
bagefter skulle vi gerne nå at fange en pre-booket bus retur fra Skagen, hvor løbet ender.

I mellem de to punkter lå en cykeltur på 205 km.

Jeg var selv meget i tvivl om hvordan det ville gå.
Det længste jeg har cyklet indtil nu, er Hansens cykelløb på 135 km. - så vi er ude og betræde jomfrueligt grund her.

Vi kom til Klitmøller i fornem stil, og fandt vores lejet sommerhus,
shoppede lidt aftensmad i det lokale supermarked og samlede cykler, så vi kunne trille ned efter startnumre.
Og lige lufte ben'ern, se Vesterhavet og fornemme om grejet spillede.

Derefter lidt hyggelig pre-race panik i hytten.
Grej-fintuning og udvælgelse af tøj, fuel og reserve stumper til næste morgen, og så i seng i ordentlig tid.
Undervejs noterede vi samtidig at vejrudsigten for lørdag ikke havde ændret sig.
Det betød at vi kunne se frem til betydelig medvind på gameday.
Op til 10 m/s, i den den helt perfekte retning, bagfra. Men også en del nedbør fra morgenstunden.
Her i bagklogskabens klare skær kan jeg skrive under på, at medvind på Vestkysten er MEGET sjovere end modvind,
eller jeg har ikke prøvet at køre der i modvind, men jeg tror ikke det er særlig sjovt. :D

Nå men.. Lørdag morgen d. 12 september kl 7.40 blev vi sendt afsted fra en lidt trøstesløs p-plads i udkanten af Klitmøller.

Ikke uden lidt ekstra panik, da jeg ca. 42 sekunder inden vi skulle rulle afsted nordpå mod Hanstholm,
opdagede at mit baghjul var blevet fladt i de ti minutter vi havde stået og ventet på starten.
Det gav naturligvis en lidt stresset start. ;) Jeg prøvede desperat at pumpe lidt luft i slangen,
(ja - jeg kører ikke tubeless) men jeg vidste nok godt inderst inde,
at jeg skulle ud i et hurtigt slangeskifte inden for en overskuelig fremtid.
Vi nåede små 2 km. ud på ruten, da jeg måtte meddele at jeg nok liiiige havde brug for en lille pause,
for at se på mit baghjul.
Det er sefæli en rigtig træls måde at starte på,
men jeg fik ret hurtigt skiftet en underlig defekt latex slange og vi var hurtigt på vej videre mod Hanstholm.

Image

Vi havde sat os for ikke at starte ud i rødt felt,
og vi triller faktisk også stille og roligt ud af ruten igennem noget smukt klitlandskab nord for Hanstholm,
da dagens anden defekt rammer vores lille firemands band.

Jais, som har brugt de fleste af vores træningsture på at fortælle hvor fantastisk tubeless er,
rammer en flintesten der knock outer hans magiske tubeless system,
og bliver efter lidt bokseri med snasks, orme og co2 partroner nød til at montere en slange i sit baghjul.
Det stresser seføli den stakkels mand at stå og bokse med alt det her,
mens tre andre gutter, der gerne vil nordpå, står og kukkelurer,
men vi har jo aftalt at følges, så det gør vi naturligvis, får ved fælles hjælp fikset det forpulede baghjul,
på et toilet i ly for regnen, for at det ikke skal være løgn, og ruller til sidst videre i samlet flok.

Vi er nu blandt de allerbagerste i flokken på vej nordpå, men møder da et par andre undervejs,
der også er punkteret eller har andre defekter.
Det går der-ud-af i fin stil, der er medvind på rigtig mange af strækningerne,
en del nedbør og noget tungt grus i forskellige plantager der skal forceres.
Det med nedbøren var lidt trist, og medvirkede til nogle meget funky lyde fra skive bremserne,
men vi blev hurtigt enige om at vi gerne ville bytte høj sol og blå himmel for lidt nedbør,
hvis man samtidig kunne få den massive medvind.

Image

Som timerne går og vi triller videre igennem den meget smukke natur,
rammer vi pludselig 2. depot i Slettestrand.
Her ventede en utrolig lækker bolle med Nutella.
Turen frem mod Slettestrand havde et par spektakulære segmenter, bla. noget fedtet terræn lige inden Bulbjerg som var fedt at køre,
selve udsigten oppe fra Bulbjerg var ikke så ringe (som de ville sige derover),
og så husker jeg også turen igennem Kollerup plantage som meget smuk, selv i regnvejr.

Image

På vej ud af Slettestrand rammer dagens mest uheldige rytter Jais, endnu et skarpt objekt,
og punktere for 2. gang på baghjulet.
Der stod vi så i det helt utrolig åbne landskab nord for Slettestrand, udsat for vind og vejr og nedbør,
og fedtede med hans baghjul, igen.. ;)
Gennemblødte af heldagsregnen og en lille smule gennemkolde,
lige der begyndte jeg at syntes at det var lidt mere end bare trælst det her,
men vi får gang i maskineriet igen og triller videre nordpå.

Som jeg engang hørte en klog mand sige, så spiser man op når der er serveret.
Der er ingen af os der har andet i hovedet end at blive ved med at bevæge os nordpå.
Ørnen havde taget Adventure race blikket på.
Claes fandt utroliget nok på nye ting at snakke om
Jeg frøs en lille smule og Jais var skidesur på dækket på sit baghjul,
men ellers var vi alle ved godt mod. :D

Vi havde i mellemtiden bevæget os lidt op igennem i feltet og ligger nu ikke mere dead fucking last,
og det er jo altid rart.

Image

I mellem 2. og 3. depot ligger de mest spektakulære dele på hele ruten.

Segmentet fra Blokhus til Løkken, nede på selve stranden, og Rubjerg knude, umiddelbart syd for Lønstrup.

At køre på stranden i hårdt pakket sand, med en solid medvind og cruise derudaf med ca. 35 km/t
vil i lang tid stå som noget af det fedeste jeg har prøvet på en cykel.
Shit mand, det var en fed oplevelse.

Rubjerg knude ligger i et godt stykke tid inden man rammer den,
som en kæmpe sandbunke ude i horisonten,
og lige pludselig drejer man til højre rundt om en hybenbusk og så står der bare en væg af sand lige foran dig.
Et fantastisk sted og et oplagt sted at tage et billede eller to.

Image

Vi triller videre fra Rubjerg i højt humør.
Regnen er stoppet og en blå himmel begynder så småt at vise sig for oven.
Næste punkt på dagsordnen er 3. depot ved en modelflyve lufthavn uden for Skallerup Klit.

Vi nu nået lidt ud på eftermiddagen og det er ved at være tid til frokost.
Den finder vi ved førnævnte 3. depot, hvor de har pakket en lille pose til hver deltager,
med en dåsecola, en lille pose chips og en utrolig lækker, men lidt lille, sandwich.

Således opfrisket var vi klar til det sidste push mod målstregen.
Nu manglede vi kun lidt under 60 km. og jeg/vi var ved at være overbeviste om,
at vi nok skulle klare den, få målstregen at se inden det blev mørkt og nå bussen retur til Klitmøller.

Det med bussen har været lidt af en stressfaktor i fasen frem mod løbet,
men det viste sig faktisk, at vi have masser af tid til at nå den.

Image

Den sidste strækning frem mod målstregen kan jeg ikke huske så præcist,
der var formentlig en masse skovstier, noget asfalt og nogle flere grusveje,
plus en meget flot tur over Uggerby å nord for Hjørring.

4. og sidste depot ved 180 km. indeholdt et eftertragtet Bourbon shot, noget kaffe og en utrolig dårlig instant noodle ting.
MEN, nu kunne vi smage målstregen og manglede kun en fin tur op imod Råbjerg mile,
ud omkring Hulsig, en lille spændende rundtur på det lokale mtb spor syd for Skagen
og så dukkede selve Skagen by faktisk op til sidst, små 11 timer efter vi startede.

Målområdet var en sølle vindblæst p-plads syd for industrihavnen.
Det føltes lidt som om vi kom for sent til en stor fest, og det gjorde vi måske også.
Men der var lidt pasta salat, en cola, og vores drops bags med tørt tøj,
og en spuler til cyklerne.

Så det var faktisk ikke helt skidt. ;)

Det skal her bemærkes at race directeur Uggi K har kæmpet en brav kamp
for at kunne afholde Dirty Jutland i disse Coronatider.
Under det skrappe forsamlings forbud på max 100 pax.

Målområdet led f.eks under myndighedernes skrappe krav og sidste øjebliks ændrings foreslag.
Det er så'en 2020 ruller, og vi var egentlig bare glade for,
at få lov til at køre de 200 kliks til toppen af Danmark,
det var jo det vi var kommet for. :D

Vi sluttede dagen med at skifte til det tørre tøj, spiste lidt pasta og skylle cyklen,
og så havde vi faktisk lidt tid til overs, inden bussen retur kørte.
Den time brugte vi klogt på en halvfin restaurant i nærheden som havde fadøl.

Image

Busturen retur til Klitmøller var lang og træls, men det var rart at have et hus i Klitmøller at sove i,
inden vi skulle hjem søndag.

Alt i alt, en weekend godt brugt, i fornemt selskab!


Var Dirty Jutland et fedt løb?
Ja for hævled. Mega flot rute, godt arrangeret og med fine depoter.

Var Dirty Jutland hårdt?
Nej, ikke så'en rigtigt.
(Her har den massive medvind helt sikkert givet et meget rosenrødt indtryk af, hvordan den tur er at cykle. Det havde været noget helt andet i modvind. :D )

Var det fedt at køre med 3 buddies?
Ja for hævled, det havde været en lang og traurig tur på egen hånd.

Ville jeg køre det igen? Ja, det tror jeg faktisk
(Måske ikke lige næste gang, om et halvt år. Men en gang derude i fremtiden, kunne jeg godt finde på det, tror jeg, hvis der er medvind.. :D )
Last edited by AndreasA on 19 Oct 2020, 14:38, edited 5 times in total.
"Life moves pretty fast. If you don’t stop to look around once in a while, you could miss it” Ferris Bueller.

http://www.andreasmikkel.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
User avatar
Jacob Korsholm
Søger sponsor!
Posts: 2609
Joined: 29 Jul 2008, 22:30
Location: Bagsværd

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by Jacob Korsholm »

Det lyder som en lækker omgang. Tak for fortællingen.
User avatar
Claes
Bagfra højre-om!
Posts: 1068
Joined: 23 Jun 2012, 23:21
Location: Hellerup

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by Claes »

For hævled en fin fortælling. Bestemt en dejlig tur. Da race-day blev afrundet med benene oppe i sofaen i sommerhuset for at se Tour med dansk etapevinder og en kold øl og pizza til at genoplade, kunne man næsten mærke måne og stjerne stå helt rigtigt i den mørke nat i Klitmøller. Dejlig tur, tak gutter
PederMV

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by PederMV »

Lyder som en fed tur. God beretning.
User avatar
BjarkeS
Træner aldrig!
Posts: 1488
Joined: 17 Nov 2014, 11:59
Location: Kgs. Lyngby
Contact:

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by BjarkeS »

Jeg har hørt fra andre at deres cykel var godt slidt af "sandstormen". Dvs. kæde. pulyhjul mm. Hvordanm var jeres cykelers stand efter løbet?
Fed beredtning. Måske basis for en Hustler tur?
Klubmester 2016 i MTB Marathon - Just do it
User avatar
Jais
3000+ posts = spammer
Posts: 3288
Joined: 16 Nov 2006, 10:18
Location: Gentofte

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by Jais »

BjarkeS wrote:Jeg har hørt fra andre at deres cykel var godt slidt af "sandstormen". Dvs. kæde. pulyhjul mm. Hvordanm var jeres cykelers stand efter løbet?
Fed beredtning. Måske basis for en Hustler tur?
Jeg har sand i bagnav, body og pully. det er hvad jeg ved indtil videre.

Bjarke, Det var en Huster tur, vi har bare ikke søgt tilskud :wink: Se opslag fra april 2019 her .. viewtopic.php?f=21&t=10504" onclick="window.open(this.href);return false;
Last edited by Jais on 17 Sep 2020, 09:59, edited 1 time in total.
User avatar
Jais
3000+ posts = spammer
Posts: 3288
Joined: 16 Nov 2006, 10:18
Location: Gentofte

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by Jais »

Tak for turen boyz....
her er lidt flere fotos..

Afgang COWI
Image
Pre race panik :lol:
Image
First flat.....
Image

Bulbjerg
Image

Image

Nogen er meget glad for sin nye cykel...
Image


Rubjerg knude
Image
Image
Image
Image
Image


Bourbon time :party:
Image
User avatar
Claes
Bagfra højre-om!
Posts: 1068
Joined: 23 Jun 2012, 23:21
Location: Hellerup

Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #321

Post by Claes »

Jais wrote:
BjarkeS wrote:Jeg har hørt fra andre at deres cykel var godt slidt af "sandstormen". Dvs. kæde. pulyhjul mm. Hvordanm var jeres cykelers stand efter løbet?
Fed beredtning. Måske basis for en Hustler tur?
Jeg har sand i bagnav, body og pully. det er hvad jeg ved indtil videre.

Bjarke, Det var en Huster tur, vi har bare ikke søgt tilskud :wink: Se opslag fra april 2019 her .. viewtopic.php?f=21&t=10504" onclick="window.open(this.href);return false;
TilMelding til DJ 2021 starter i morgen fredag kl 12.

https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=7358" onclick="window.open(this.href);return false;


Jeg melder mig til XL (400 km), ville være skønt om der var flere Hustlere der var friske (400, 200 eller 100 km).

Stemningen var meget lig H12: Super rute, gode depoter, cykelglade folk hele vejen rundt, vi kører race, men ikke mere end der er plads til et smil og hygge osv osv. I kender stemningen fra første weekend i maj
User avatar
AndreasA
3000+ posts = spammer
Posts: 3657
Joined: 18 Dec 2007, 13:49
Location: 2500 valby
Contact:

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by AndreasA »

Claes wrote:TilMelding til DJ 2021 starter i morgen fredag kl 12.

https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=7358" onclick="window.open(this.href);return false;


Jeg melder mig til XL (400 km), ville være skønt om der var flere Hustlere der var friske (400, 200 eller 100 km).
Du skør!!!!
"Life moves pretty fast. If you don’t stop to look around once in a while, you could miss it” Ferris Bueller.

http://www.andreasmikkel.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
User avatar
Morten Hartvigsen
3000+ posts = spammer
Posts: 10085
Joined: 28 Nov 2003, 18:47
Location: Værløse

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by Morten Hartvigsen »

Ha ha skulle i lige over den sand bakke der :-)
Flot natur, dejlig lækker beretning m. billeder.
User avatar
Torben
3000+ posts = spammer
Posts: 3417
Joined: 12 May 2008, 18:42
Location: Mørkhøj

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by Torben »

Det er lige ved jeg får lyst til at købe en homo raket så jeg kan være med
User avatar
ClausA
Med nyvasket cykel
Posts: 2308
Joined: 31 Jul 2010, 09:07

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by ClausA »

Torben wrote:Det er lige ved jeg får lyst til at købe en homo raket så jeg kan være med
SEMI-homo...om jeg må be'
User avatar
AndreasA
3000+ posts = spammer
Posts: 3657
Joined: 18 Dec 2007, 13:49
Location: 2500 valby
Contact:

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by AndreasA »

Nu hvor Priden blev aflyst i år Torben, så skulle du da have været med på Brokeback bromance tur til det Nordjyske
"Life moves pretty fast. If you don’t stop to look around once in a while, you could miss it” Ferris Bueller.

http://www.andreasmikkel.dk" onclick="window.open(this.href);return false;
User avatar
Jais
3000+ posts = spammer
Posts: 3288
Joined: 16 Nov 2006, 10:18
Location: Gentofte

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by Jais »

Torben wrote:Det er lige ved jeg får lyst til at købe en homo raket så jeg kan være med
der var mange på MTB, og der var en del stykker hvor en MTB havde været en kæmpe fordel. ville nok ikke stille op på en fully, men en HT med lidt hurtige dæk ville være næsten lige så godt som en Gravel....
User avatar
ChristianPhilipJ
Fyr og flamme
Posts: 2563
Joined: 15 May 2013, 22:53
Location: Hørsholm

Re: Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #

Post by ChristianPhilipJ »

AndreasA wrote:Nu hvor Priden blev aflyst i år Torben, så skulle du da have været med på Brokeback bromance tur til det Nordjyske
Torben samler energi til World Pride næste år :lol: :lol:
Post Reply