Post new topic Reply to topic  [ 2 posts ] 
Author Message
 Post subject: Kort om fordelene ved at motionere
PostPosted: 19 Jul 2020, 10:01 
3000+ posts = spammer
User avatar

Joined: 16 Jan 2006, 21:03
Posts: 3314
Location: 2860 Søborg
Den umiddelbare fordel for "sådan nogen som os" er først og fremmest at det er sjovt på en eller anden måde... Men der er en række "bivirkninger" af den gode slags.. Her citeret fra et af Bente Klarslunds svar i Politiken (der spørges om motion/alder og Covid-19, men svaret er mere generelt) :

Bente Klarlund Pedersen:Lad mig begynde med konklusionen. Når man er fysisk aktiv, styrker man sit immunsystem. Det er primært ældre med en eller flere kroniske sygdomme, der har et svækket immunsystem og derfor lettere bliver inficeret. Hos ældre kan immunsystemet også overreagere på en infektion og forårsage skade.

Hvis man er fysisk aktiv, som I er det, styrker det immunsystemet. Er man veltrænet, har man flere af de naturlige dræberceller i blodet. Dræbercellerne er vigtige for bekæmpelse af virusinfektioner. Hver gang man tager ud på en motionstur, pumper man flere dræberceller ind i blodet.

Den sunde krop vil reagere på en infektion ved at iværksætte en betændelsestilstand (inflammation). Har du nedsat evne til at lave inflammation, kan en banal infektion blive alvorlig, og du kan måske dø af den. Er du omvendt ikke i stand til efterfølgende at nedregulere det inflammatoriske respons, kan den inflammatoriske reaktion blive så kraftig, at kroppen kollapser. Kroniske sygdomme er ledsaget af kronisk inflammation, og hvis kronisk syge personer får en infektion, f.eks. corona, kan deres inflammationsrespons derfor blive for kraftigt.

Motion er et af de stærkeste antiinflammatoriske midler, vi kender. Det er der to forklaringer på.

Den første forklaring handler om de såkaldte myokiner. Når du tager på en gå- eller løbetur, cykler eller på anden måde motionerer, producerer musklerne myokiner, der sendes ud i blodet. Nogle af myokinerne har en direkte antiinflammatorisk effekt. Hver eneste gang du er fysisk aktiv,danner du et antiinflammatorisk respons.

Den anden forklaring på motionens antiinflammatoriske effekt findes i bugfedtet, som er fedt mellem de indre organer. Begynder man at motionere dagligt de fleste af ugens dage, vil man typisk opleve, at man kan spænde livremmen ind. Fysisk træning bekæmper nemlig bugfedmen. Den form for fedt udskiller inflammationsstoffer, der øger risikoen for blodpropper, diabetes, demens og kræft. Jo mere du træner, jo mindre inflammation udskiller fedtet mellem de indre organer.

Ved at være fysisk aktiv forebygger du også, at immunsystemet overreagerer med for kraftig inflammation, hvis man får en infektion, f.eks. corona.

_________________
mvh Niels Henningsen

Jeg er nødvendigvis ikke blot skide arrogant.......
hører bare ikke specielt godt, selv med høreapparater ....


Top
Offline Profile  
 
 Post subject: Re: Kort om fordelene ved at motionere
PostPosted: 31 Jul 2020, 22:39 
Over stok og sten
User avatar

Joined: 18 Aug 2011, 15:12
Posts: 582
Tak for info - hun er dejlig pædagogisk, hende Bente :)

_________________
Naturen, den er så pæn! Den er jo GRØN...


Top
Offline Profile  
 
Display posts from previous:  Sort by  
Post new topic Reply to topic  [ 2 posts ] 


Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 5 guests


You cannot post new topics in this forum
You cannot reply to topics in this forum
You cannot edit your posts in this forum
You cannot delete your posts in this forum
You cannot post attachments in this forum

Search for:
Jump to:  
cron
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
Theme created StylerBB.net