Afreportering Dirty Jutland, Grinder 220km. fra rytter #321
Posted: 16 Sep 2020, 22:51
Jeg tror det hele startede med kort sms udveksling mellem undertegnet og Ørnen, tilbage i marts måned 2019.
"Claus, har du set det der gravel løb over i det nordjyske, Dirty Jutland, skal vi evt. tage derover sammen?"
Senere stødte Jais og Claes til, og pludselig var vi et lille firkløver klar på en grus udfordring fra Klitmøller til Skagen.
Løbet skulle egentlig havde været afviklet tilbage i april måned,
men ligesom så meget andet i 2020 blev det seføli skubbet til senere på året.
Sidste weekend var det så blevet tid til at se djævlen i øjnene, danse med døden og prøve sig selv af,
på den helt lange bane.
Nu skulle frugterne høstes, fra de mange lange weekend træningsture det sidste halve års tid!
Vi havde faktisk i løbet af det spirende forår fået et helt fornuftigt træningsregime stablet på benene,
og har mødtes næsten hver weekend for at køre ture på grus, på distancer op omkring de 100 km.
Dette var rigtigt smart da det naturligvis er med til at stable et godt sammenhold på benene.
Vi aftalte ret tidligt i forløbet at køre turen i samlet flok, vente på hinanden så længe det gav mening,
og indgik altså en slags musketer ed om at gennemføre projektet sammen.
Det eneste der egentlig undrer mig her bagefter er, at Jais og Claes på næsten alle turene,
og de mange mange timer vi har tilbragt sammen, ustandseligt har kunnet finde nye ting at snakke om.
Anyways, I fredags drog vi mod Klitmøller hvorfra starten til DJ skulle gå,
bagefter skulle vi gerne nå at fange en pre-booket bus retur fra Skagen, hvor løbet ender.
I mellem de to punkter lå en cykeltur på 205 km.
Jeg var selv meget i tvivl om hvordan det ville gå.
Det længste jeg har cyklet indtil nu, er Hansens cykelløb på 135 km. - så vi er ude og betræde jomfrueligt grund her.
Vi kom til Klitmøller i fornem stil, og fandt vores lejet sommerhus,
shoppede lidt aftensmad i det lokale supermarked og samlede cykler, så vi kunne trille ned efter startnumre.
Og lige lufte ben'ern, se Vesterhavet og fornemme om grejet spillede.
Derefter lidt hyggelig pre-race panik i hytten.
Grej-fintuning og udvælgelse af tøj, fuel og reserve stumper til næste morgen, og så i seng i ordentlig tid.
Undervejs noterede vi samtidig at vejrudsigten for lørdag ikke havde ændret sig.
Det betød at vi kunne se frem til betydelig medvind på gameday.
Op til 10 m/s, i den den helt perfekte retning, bagfra. Men også en del nedbør fra morgenstunden.
Her i bagklogskabens klare skær kan jeg skrive under på, at medvind på Vestkysten er MEGET sjovere end modvind,
eller jeg har ikke prøvet at køre der i modvind, men jeg tror ikke det er særlig sjovt.
Nå men.. Lørdag morgen d. 12 september kl 7.40 blev vi sendt afsted fra en lidt trøstesløs p-plads i udkanten af Klitmøller.
Ikke uden lidt ekstra panik, da jeg ca. 42 sekunder inden vi skulle rulle afsted nordpå mod Hanstholm,
opdagede at mit baghjul var blevet fladt i de ti minutter vi havde stået og ventet på starten.
Det gav naturligvis en lidt stresset start. Jeg prøvede desperat at pumpe lidt luft i slangen,
(ja - jeg kører ikke tubeless) men jeg vidste nok godt inderst inde,
at jeg skulle ud i et hurtigt slangeskifte inden for en overskuelig fremtid.
Vi nåede små 2 km. ud på ruten, da jeg måtte meddele at jeg nok liiiige havde brug for en lille pause,
for at se på mit baghjul.
Det er sefæli en rigtig træls måde at starte på,
men jeg fik ret hurtigt skiftet en underlig defekt latex slange og vi var hurtigt på vej videre mod Hanstholm.
Vi havde sat os for ikke at starte ud i rødt felt,
og vi triller faktisk også stille og roligt ud af ruten igennem noget smukt klitlandskab nord for Hanstholm,
da dagens anden defekt rammer vores lille firemands band.
Jais, som har brugt de fleste af vores træningsture på at fortælle hvor fantastisk tubeless er,
rammer en flintesten der knock outer hans magiske tubeless system,
og bliver efter lidt bokseri med snasks, orme og co2 partroner nød til at montere en slange i sit baghjul.
Det stresser seføli den stakkels mand at stå og bokse med alt det her,
mens tre andre gutter, der gerne vil nordpå, står og kukkelurer,
men vi har jo aftalt at følges, så det gør vi naturligvis, får ved fælles hjælp fikset det forpulede baghjul,
på et toilet i ly for regnen, for at det ikke skal være løgn, og ruller til sidst videre i samlet flok.
Vi er nu blandt de allerbagerste i flokken på vej nordpå, men møder da et par andre undervejs,
der også er punkteret eller har andre defekter.
Det går der-ud-af i fin stil, der er medvind på rigtig mange af strækningerne,
en del nedbør og noget tungt grus i forskellige plantager der skal forceres.
Det med nedbøren var lidt trist, og medvirkede til nogle meget funky lyde fra skive bremserne,
men vi blev hurtigt enige om at vi gerne ville bytte høj sol og blå himmel for lidt nedbør,
hvis man samtidig kunne få den massive medvind.
Som timerne går og vi triller videre igennem den meget smukke natur,
rammer vi pludselig 2. depot i Slettestrand.
Her ventede en utrolig lækker bolle med Nutella.
Turen frem mod Slettestrand havde et par spektakulære segmenter, bla. noget fedtet terræn lige inden Bulbjerg som var fedt at køre,
selve udsigten oppe fra Bulbjerg var ikke så ringe (som de ville sige derover),
og så husker jeg også turen igennem Kollerup plantage som meget smuk, selv i regnvejr.
På vej ud af Slettestrand rammer dagens mest uheldige rytter Jais, endnu et skarpt objekt,
og punktere for 2. gang på baghjulet.
Der stod vi så i det helt utrolig åbne landskab nord for Slettestrand, udsat for vind og vejr og nedbør,
og fedtede med hans baghjul, igen..
Gennemblødte af heldagsregnen og en lille smule gennemkolde,
lige der begyndte jeg at syntes at det var lidt mere end bare trælst det her,
men vi får gang i maskineriet igen og triller videre nordpå.
Som jeg engang hørte en klog mand sige, så spiser man op når der er serveret.
Der er ingen af os der har andet i hovedet end at blive ved med at bevæge os nordpå.
Ørnen havde taget Adventure race blikket på.
Claes fandt utroliget nok på nye ting at snakke om
Jeg frøs en lille smule og Jais var skidesur på dækket på sit baghjul,
men ellers var vi alle ved godt mod.
Vi havde i mellemtiden bevæget os lidt op igennem i feltet og ligger nu ikke mere dead fucking last,
og det er jo altid rart.
I mellem 2. og 3. depot ligger de mest spektakulære dele på hele ruten.
Segmentet fra Blokhus til Løkken, nede på selve stranden, og Rubjerg knude, umiddelbart syd for Lønstrup.
At køre på stranden i hårdt pakket sand, med en solid medvind og cruise derudaf med ca. 35 km/t
vil i lang tid stå som noget af det fedeste jeg har prøvet på en cykel.
Shit mand, det var en fed oplevelse.
Rubjerg knude ligger i et godt stykke tid inden man rammer den,
som en kæmpe sandbunke ude i horisonten,
og lige pludselig drejer man til højre rundt om en hybenbusk og så står der bare en væg af sand lige foran dig.
Et fantastisk sted og et oplagt sted at tage et billede eller to.
Vi triller videre fra Rubjerg i højt humør.
Regnen er stoppet og en blå himmel begynder så småt at vise sig for oven.
Næste punkt på dagsordnen er 3. depot ved en modelflyve lufthavn uden for Skallerup Klit.
Vi nu nået lidt ud på eftermiddagen og det er ved at være tid til frokost.
Den finder vi ved førnævnte 3. depot, hvor de har pakket en lille pose til hver deltager,
med en dåsecola, en lille pose chips og en utrolig lækker, men lidt lille, sandwich.
Således opfrisket var vi klar til det sidste push mod målstregen.
Nu manglede vi kun lidt under 60 km. og jeg/vi var ved at være overbeviste om,
at vi nok skulle klare den, få målstregen at se inden det blev mørkt og nå bussen retur til Klitmøller.
Det med bussen har været lidt af en stressfaktor i fasen frem mod løbet,
men det viste sig faktisk, at vi have masser af tid til at nå den.
Den sidste strækning frem mod målstregen kan jeg ikke huske så præcist,
der var formentlig en masse skovstier, noget asfalt og nogle flere grusveje,
plus en meget flot tur over Uggerby å nord for Hjørring.
4. og sidste depot ved 180 km. indeholdt et eftertragtet Bourbon shot, noget kaffe og en utrolig dårlig instant noodle ting.
MEN, nu kunne vi smage målstregen og manglede kun en fin tur op imod Råbjerg mile,
ud omkring Hulsig, en lille spændende rundtur på det lokale mtb spor syd for Skagen
og så dukkede selve Skagen by faktisk op til sidst, små 11 timer efter vi startede.
Målområdet var en sølle vindblæst p-plads syd for industrihavnen.
Det føltes lidt som om vi kom for sent til en stor fest, og det gjorde vi måske også.
Men der var lidt pasta salat, en cola, og vores drops bags med tørt tøj,
og en spuler til cyklerne.
Så det var faktisk ikke helt skidt.
Det skal her bemærkes at race directeur Uggi K har kæmpet en brav kamp
for at kunne afholde Dirty Jutland i disse Coronatider.
Under det skrappe forsamlings forbud på max 100 pax.
Målområdet led f.eks under myndighedernes skrappe krav og sidste øjebliks ændrings foreslag.
Det er så'en 2020 ruller, og vi var egentlig bare glade for,
at få lov til at køre de 200 kliks til toppen af Danmark,
det var jo det vi var kommet for.
Vi sluttede dagen med at skifte til det tørre tøj, spiste lidt pasta og skylle cyklen,
og så havde vi faktisk lidt tid til overs, inden bussen retur kørte.
Den time brugte vi klogt på en halvfin restaurant i nærheden som havde fadøl.
Busturen retur til Klitmøller var lang og træls, men det var rart at have et hus i Klitmøller at sove i,
inden vi skulle hjem søndag.
Alt i alt, en weekend godt brugt, i fornemt selskab!
Var Dirty Jutland et fedt løb?
Ja for hævled. Mega flot rute, godt arrangeret og med fine depoter.
Var Dirty Jutland hårdt?
Nej, ikke så'en rigtigt.
(Her har den massive medvind helt sikkert givet et meget rosenrødt indtryk af, hvordan den tur er at cykle. Det havde været noget helt andet i modvind. )
Var det fedt at køre med 3 buddies?
Ja for hævled, det havde været en lang og traurig tur på egen hånd.
Ville jeg køre det igen? Ja, det tror jeg faktisk
(Måske ikke lige næste gang, om et halvt år. Men en gang derude i fremtiden, kunne jeg godt finde på det, tror jeg, hvis der er medvind.. )