La Marmotte 2012

Forum udelukkende omhandlende ture på landevejen. Husk at skrive: tid/sted/dato i overskriften.
Post Reply
User avatar
Allan Jensen
Altid med hjelm
Posts: 179
Joined: 21 Mar 2010, 13:20
Location: Værløse

La Marmotte 2012

Post by Allan Jensen »

Hej alle,

Jeg tror jeg var den eneste hustler der havde valgt at bruge weekenden på La Marmotte. Hvis der var andre dernede, vil det være sjovt at høre fra jer.

Jeg havde valgt at tage afsted med min nabo og ex. hustler - Flemming. Turen har været booket et halvt års tid, og jeg har som sådan prøvet at træne lidt målrettet op imod dette event. I staten af året med primært spinning. Senere med cykling til arbejde, landevejsture og mtb. Alt i alt har jeg kørt 4000km siden starten af januar - hvilket jeg tror er minimum hvis man bare vil gennemføre på en rimelig måde.

Da jeg aldrig har kørt en større bakke en gels bakke, var jeg rimelig spændt på hele løbet. Flemming og jeg boede oppe på Alpe Huez, så løbsdagen startede med en nedkørsel i 6 graders varme ned til starten, hvilket gjorde at man rystede af kulde ved starten.

Starten gik, og jeg havde allerede aftalt med mig selv, at jeg skulle starte stille, så jeg fandt en lille gruppe jeg sad med indtil den første stigning, Col de Glandon. Jeg mener at Glandon er omkring 1200 højdemeter, der bliver strækt ud over ca. 18km opkørsel. Opkørslen gik fint. Det var rart at der et par steder er plateuer, hvor man lige kunne rulle uden at skulle ligge pres på benene. Under opkørslen begyndte det langsomt at blive varmt, så vindvest og løse ærmer blev taget af. På toppen af Glandon var der et depot, hvor der blev tanket nyt vand og et par bananer.

Nedkørslen fra Glandon er neutraliseret i løbet, således den ikke tæller med i den samlede tid - et lille taktisk trik fra arrangørens side, da der historisk set er sket mange alvorlige ulykker ned af Glandon, som i starten er stejl, smal og har en tendens til at hælde forkert. Men når man kommer 4-5 km ned bliver det fedt. Super fedt at ligge med 50 km/t (og det var langsomt iforhold til stort set alle andre der kørte meget hurtigere) på snoede bjergveje ned igennem skoven. Den Glandon nedkørsel vi kørte til La Marmotte bliver iøvrigt brugt i dette års Tour, da den er starten til col de croix de la ferre - som ligger i direkte forlængelse af col de glandon.

Herefter var der ca. 15 km lige lande vej, hvor jeg igen fandt en gruppe og køre med. Gruppen blev dog fuldstændig overflødig, da vi drejede til høje efter 15 km, da man så kører direkte ind på col de telegraph - en 12 km lang opstigning på også omkrig 1200 højdemeter. Men her er ingen plateuer. Op, op op, i laveste gear. Men for mig var det den bedste stigning i løbet, det gik godt. På toppen er man glad, det er meget simpelt, bare glad. Tror det moment var præcist det der gør cykling sjovt.

Men, der er ingen tid til at være glad i, for efter toppen kører man 3-5 km svagt nedad mod Valoiare, hvor der også er depot. Efter depotet starter man så på Galibier. Galibier er et trælst bjerg, for man er ikke restitueret fra telegraph og man er over trægrænsen, der er ihvertfald ingen træer, så man kan se vejen sno sig 3-5 km oppe over sig, hvilket er mentalt hård. Stigningen er som de andre stigninger, igen ca. 1200 højdemeter, over en ca. 12-15 km opkørsel. Måske det er mentalt, men når man passerer 2000 meters højde, syntes jeg det blev sværrere at trække vejret, pulsen steg, og det gjorde hældningen også på de sidste km på toppen. Op imod 12%. Da jeg nåede toppen havde jeg det skidt. Jeg var svimmel og havde kvalme. Jeg måtte stå et kvarters tid og drikke vand og spise noget mad. Men samtidig var jeg glad, for jeg vidste nu at jeg ville gennemføre. Der var jo kun Alpe Huez tilbage :party:

Nedkørslen til alpe Huez er ca. 40 km, og er faktisk meget sjov. Jeg fik min højste fart her, på 70km/t - jeg turde ikke at køre stærkere. Igen, mange ryttere fløj forbi mig selv om jeg kørte denne fart. En lille ubehaglighed er tunnellerne, hvor der er helt mørkt, og man har svært ved at orientere sig - så når man ligger med 60 km/t kan det være ubehageligt. Ligeledes kan bilerne heller se dig, og trafikken er ikke spærret af.

Jeg nåede til Alpe Huez, fik tanket op med vand og energi. Jeg var træt, men jeg skulle jo bare hjem nu - kun 13 km. Kun 13 km, Kun 13 km, Kun 13 km - sagde jeg til mig selv. De første 3 sving er brutale, stigningen er meget stejl, og man (jeg) kæmpede med en hastighed på alt mellem 5-8 km i timen. Folk gik, prøvede at finde skygge, lå på vejen og kom til kræfter osv. Dog var der endnu flere der havde trænet godt, og som kørte fint op. Efter de første ca. 5 sving, måtte jeg af cyklen. Ben og ryg kunne ikke mere. Jeg gav mig selv 1 minut og så afsted igen. Desværre måtte jeg gøre dette nogle gange inden jeg endelig var på toppen. Alpe Huez er ikke min bedste ven. Slet ikke efter Glandon, Telegraph og Galibier. Alpen tog mig 1 time og 45 minutter. Solen var lige på og det var 30grader. Ingen flade stykker, kun opad og nummeren på hårnålesvingene der kun alt for langsomt bliver mindre og mindre i takt med at man passerer dem.

Min netto tid for løbet blev 9.27, hvilket jeg er tilfreds med. Det giver en placering lidt under midten i den tunge ende. Men for mig var det første gang i de høje bjerge, og jeg er blevet klogere på hvad der kan gøres bedre, hvis jeg skal gøre det igen.

Jeg kan anbefale alle at prøve, det var en stor oplevelse. Oplevelsesmæssigt giver det meget.

Men efteråret skal nu helt sikkert bruges i skoven med mountain biken.

Mvh.

Allan
XXL
User avatar
Niels G Henningsen
3000+ posts = spammer
Posts: 4104
Joined: 16 Jan 2006, 21:03
Location: 2860 Søborg

Re: La Marmotte 2012

Post by Niels G Henningsen »

Fin beskrivelse... som at være der selv :-)
mvh Niels Henningsen

Jeg er nødvendigvis ikke blot skide arrogant.......
hører bare ikke specielt godt, selv med høreapparater ....
User avatar
Tobias Sonne
Mangler fart
Posts: 2075
Joined: 07 Aug 2009, 19:50
Location: 2970 Hørsholm

Re: La Marmotte 2012

Post by Tobias Sonne »

Hej Allan,

Fed beskrivelse, det kunne være et af næste sæsons store mål for mig. Måske en Hustler-camp?

Glæder til at høre lidt staldtips...
User avatar
Jan D
3000+ posts = spammer
Posts: 3661
Joined: 29 May 2009, 15:34
Location: Søborg

Re: La Marmotte 2012

Post by Jan D »

Tak for fin beskrivelse.
Det lyder godt nok hårdt - godt klaret.
Hvordan gik det med Flemming?
Jan D
User avatar
Carsten Graff
UST? Ja måske...
Posts: 1317
Joined: 23 Nov 2005, 10:12

Re: La Marmotte 2012

Post by Carsten Graff »

Dejlig beretning.
Jeg har selv kørt La Marmotte 2 gange, og syntes at turen op ad Galibier er den hårdeste. Alpe d´Huez er hård fordi man har kørt 161 km når der startes på den.
Godt kørt :thumbsup:
Desværre er det samme weekend, at der er Dolomiti race og Marmotte, så der skal vælge hvert år.
User avatar
Christian Jorgensen
Træder stor mølle!
Posts: 258
Joined: 15 Nov 2011, 17:04
Location: Silkeborg
Contact:

Re: La Marmotte 2012

Post by Christian Jorgensen »

Smuk beskrivelse :thumbsup: . Jeg tager omegnen rundt Stelvio i uge 35/36. Må se om det giver yderligere appetit til La Marmotte 2013.

/Christian
User avatar
Allan Jensen
Altid med hjelm
Posts: 179
Joined: 21 Mar 2010, 13:20
Location: Værløse

Re: La Marmotte 2012

Post by Allan Jensen »

Flemming kører jo i et lidt andet gear.

Jeg mener han kørte 8.05 netto, hvilket er flot.

Så nogle af de rutinerede gutter fra Hareskov mtb i lufthavnen - de kørte vist omkring 6.30 til 6.45. Så er man ikke en pivskid, hvis man gør det.

Så også et par DMK'ere dernede, men ved ikk ehvad de kørte på.

Tobias - lige nu har jeg ikke mod på at køre igen, men mon ikke det kommer. Så skal jeg bare lige have overtalt konen til at det er en god ide. Så skal målet være at have kørt 6000 km inden løbet i H1 2013, tabe yderligere 5 kg ned til 70 (har allerede tabt 11 gra 86 til 75) og så skal der trænes noget nedkørsel. Uha, jeg bliver helt forpustet. Måske jeg bare skal holde motioniststilen.

Ses,

:D Allan
XXL
User avatar
Schønberg
Mangler fart
Posts: 2072
Joined: 29 Mar 2005, 12:08
Location: Hellerup

Re: La Marmotte 2012

Post by Schønberg »

Super beskrivelse :mrgreen: Det er en drøm som skal afprøves ... måske :wink:
User avatar
Jacob Korsholm
Søger sponsor!
Posts: 2609
Joined: 29 Jul 2008, 22:30
Location: Bagsværd

Re: La Marmotte 2012

Post by Jacob Korsholm »

Stærkt kæmpet og flot beskrevet, den skal da på som nyhed.
User avatar
Niels P
3000+ posts = spammer
Posts: 3168
Joined: 28 Sep 2008, 14:25
Location: Virum

Re: La Marmotte 2012

Post by Niels P »

fed beretning
/Niels
User avatar
Morten Hartvigsen
3000+ posts = spammer
Posts: 10093
Joined: 28 Nov 2003, 18:47
Location: Værløse

Re: La Marmotte 2012

Post by Morten Hartvigsen »

Dejligt med "næsten-live" beretninger.

Som Graf har nævnt er ruten ikke dedikeret KUN til cykler, så man skal selv sørge for at undgå modkørende biler og andet trafik, hvilket fik fatale følger for en af hans venner - det trækker lidt i retning af Dolomit løbet for mig.
User avatar
Mikkel Henningsen
Med nye lunger
Posts: 2226
Joined: 21 May 2009, 23:25
Location: København

Re: La Marmotte 2012

Post by Mikkel Henningsen »

Flot og inspirerende beskrivelse 8)
Og flot kørt =D>
It's not whether you get knocked down, it's whether you get up. - Vince Lombardi
Post Reply