Hansen Cykelløb 2017; Race Report

Written by on August 27, 2017 in Klubtur, Nyheder, Turberetninger - Comments Off on Hansen Cykelløb 2017; Race Report
Man skal spise en is, for at gennemføre. Et krav, der er meget sigende for stemningen til Hansen Flødeis Rouleur Cross motionsløbet kørt sidst i august måned.
I 2016 var flere hustlere og ex-hustlere med, og de havde talt så godt om det, at jeg – opmuntret af løbets hjemmeside – godt turde stille til start på en landevejscykel, bare fordi jeg så gerne ville være med. Der blev overvejet forskellige dæk, men til sidst var rationalet, at det vigtigste var ikke at punktere og at hjulet kunne rotere frit i rammen, så det blev til 23mm Durano Plus fra Schwalbe. Et par døde, hårde dæk med en hård compound – som så oven i købet insisterede på 6-10 bar… Det blev 6.0 i begge.
BoT var så venlig at tilbyde lift frem og tilbage, og der blev snakket IT, forstpatologi og IT den ene vej og cykelgrej og løbsberetning den anden. Meget hyggeligt, og noget lettere end at cykle til S-toget – og rigtig rart med godt ristede skinker på vej hjem.
Før starten bliver den Sorte Ex-Hustler spottet og vi starter i nærheden af hinanden i forenden af det 350 ryttere store felt. De første 10-15 kilometer kører vi masterstart bag en mælketankvogn fra Hansen, og det giver lidt fartvariation i svingene – sådan en kan ikke køre 90 grader med 30 i timen på små landeveje, åbenbart. Der er en del nervøsitet og feltet bærer præg af at de fleste har baggrund i cross, mtb eller tilsyneladende plejer at køre med mindre grupper. Vi rykker lidt frem og holder lidt afstand, bare for at passe på os selv, og der sker angiveligt også et styrt allerede inden løbet gives frit – og med Schønberg eminent undgående at ryge med ned er alle hustlere intakte, da løbet gives frit.
Der bliver kørt til fra start, men det er til at holde hjul i læ, så jeg følger egentlig bare med, og får da der er tyndet lidt ud også taget en føring eller to – især på asfalten, hvor jeg trods alt rullede lidt lettere end cross-cyklerne.
Vi kører mod Lynge Grusgrav hvor 1. depot og en timet bakkespurt er lagt.
Gruppen havde brudt lidt op, da vi skal uden om en masse bomme ind og ud af skovstierne, og jeg er endt lidt på mellemhånd, og da jeg kører lidt forkert i et kryds – trods flagposter og marshalls – følges jeg med “de tabte”. I grusgraven får jeg øje på Gunnar igen og ender tilbage i gruppe 1. Gruppen kører rigtig fint sammen indtil vi rammer mountainbikespor i store dyrehave efter ca. 60km. Her sker der igen en spredning, og jeg ryger helt af gruppen efter en tur udover styret, hvor den nye håndværker smartphone også lige bliver testet i robusthed, da den ender mellem min lænd og jorden. Hurtigt oppe igen, men fumler med kæden, der er endt mellem krnakboks og lille klinge, så da vi endelig kommer ud på grus og asfalt er der 30-45 sekunder op. Får reduceret det til 10sek, men så er der singletrack igen.
Nå, der er Gourmet Depot efter ca. 70km hvor tiden “står stille” i op til en halv time, så jeg håber at fange gruppen igen der og så følges med dem igen (og være x-antal minutter bag dem virtuelt). De har dog formået at spise deres is enddog meget hurtigt, så jeg stiller cyklen, får en is, en kop kaffe, fyldt dunken – den anden var rystet løs tidligt – og nyder udsigten over vandet og min plads i solen med hjælpere som selskab indtil der er kommet en pæn portion ryttere ind.
Da nogle som ser rimelig stærke og venlige ud begynder at samle en gruppe til afgang – inklusiv Nørregaard søstrene – gør jeg dem selskab. Der bliver dog kørt forbløffende taktisk, og jeg synes jeg får lang tid i front. På et tidspunkt skiller gruppen lidt, og i det vel nok eneste lyskryds der ikke var med traffik-officials men kun flagposter kører 3 mand over for rødt – tosser. Jeg kører dem ind igen da vi får grønt og kan høre snak i krogene om en der skal justere saddelhøjde og nogle der mangler væske, så tænker at jeg også stopper i depot 3 efter 105 kilometer. Fyldt dunken igen, støvet og farten giver alligevel lidt behov for væske trods en let skyet dag på 16 grader, og ruller afsted og tænker at der nok kommer nogen op og følges med. Det gør der ikke, og jeg ender med at køre solo indtil broen i Frederikssund, som er på vej ned igen, da jeg kommer til den – det betyder at jeg får kontakt med de, der ikke stoppede i depotet og vi kan følges 5 mand de sidste 15km. En får krampe, en bliver træt, en stikker og en kan ikke holde hjul, da vi kører efter ham, så målgang bliver også solo. Et er åbenbart at høre BoTs formaning om at finde en god gruppe til vind og asfalt retur mod mejeriet, et andet åbenbart at gøre det…
Så lækker forplejning efter et cykelløb skal man lede længe efter. Al mumlen i krogene om startgebyret på 500kr forstummede, da først speciel edition kakaomælk (nærmere flydende chokolademousse), softice, milkshake ad libitum og stor fadøl samt lækker mad kunne nydes i solen. Stemningen undervejs i løbet, havde til tider været lidt landevejs-agtig, men var nu slået over i fuld mtb-hygge. Store smil og snakkesaglige ryttere til højre og venstre. Dog var kaffeboden defekt – krise…
Ruten på 133km var til den lange side, især med grus og singletrack. Ca halvdelen var måske grus – sådan føltes det – men med det sværeste og bakkerne forholdvis tidligt og så mere asfalt og “pænt” grus på vej hjemover de sidste 40km, så der var god mulighed for at lege mens man var frisk. Vi kørte lidt på mountainbikespor, og jeg tror ikke det skulle have været meget mudret, før crosser havde været en nødvendighed. Jeg fandt ud af, at et er bare at rulle igennem singletrack – noget helt andet er at holde fart og hjul på en gruppe til et løb. Ruten vekslede fint mellem grus og asfalt, og det er imponerende hvor mange sammenhængende stykker grus de havde fundet. Hele ruten var markeret med lyderøde flag og pile, hvilket er imponerende på den længde. Racemarshalls i hobetal og rigelige flagposter gjorde, at det føltes meget trygt at køre. Men logikken i markering stemte ikke altid overens med hastigheden i gruppe 1, og bremserne blev trukket hårdt et par gange. Og f.eks. Gunnar kørte vist flere gange lidt forkert. Hjemmesiden opfordrer til at have ruten på Garmin’en, og med et koncept der hedder rouleur cross kan man sagtens leve med sådan en opmærkning.
Vi så enkelte mountainbikes komme i mål inden vi kørte hjem fra stævnepladsen, men tror næsten en racer er mere velegnet – om ikke andet så sjovere.
Klart et cykelløb, der skal køres i 2018 hvis kalenderen tillader.
Blev nr. 4 af 350 i et felt, der talte blandt andrePer Bausager og Bo Hamburger, men ikke sidste års raketter Justesen og Fini.
/Mikkel Henningsen

Comments are closed.