Racer Alpetur; Stage report dag 0+1+2

Written by on July 24, 2017 in Klubtur, Nyheder, Turberetninger - Comments Off on Racer Alpetur; Stage report dag 0+1+2

Hustlerne Niels Henningsen, ”fætter” Mikkel Jacobsen, Morten ”Contador” Hartvigsen, Mikkel Henningsen og Bo ”Sagan” T skulle afsted; sidstnævnte fik sit øgenavn, da han aldrig nåede frem til alperne. Dog på grund af sygdom og ikke en udelukkelse.

Mikkel og Niels kørte i bil derned og tog en tur på cykel op ad maleriske Lacets de Montvernier ”på vejen” mod Briancon. ”Fætter” Mikkel og Hartvigsen blev mødt i Briancon by som d e havde cyklet til med oppakning(tosser), uden at koordinering havde været nødvendig – og så lille er den by heller ikke.

Vi bor i en rummelig lejlighed centralt, hvor der er sparet lidt på spartelmasse og maling, men med god plads til mennesker og cykler. Maden tilbereder vi selv, lidt på skift og nogle gange som samarbejde.

 

Dag 1 kørte vi colle de l’Izoard i fælles flok fra Briancon, men stort føringsarbejde fra Henningsen junior i bunden, men med ca. 1 km per mand de sidste kilometre mod toppen. En jævn stigning og dejligt vejr, hvorfor Hartvigsen og Mikkel Henningsen kunne spurte de sidste 100m om ”bjergpointene”. Vi rullede nedad efter et kort billede og nåede snart bunden af Colle dell’Agnello hvor vi fulgtes kort men erklærde fri leg og straks var 2 X Mikkel i front. Med selskab fra en 3 mand der blev indhentet undervejs blev der presset på, også på de fladere stræk og et par kilometer fra toppen koster det ”fætter” der har spist for lidt af sine energiprodukter. Han bliver dog stadig næsthurtigste hustler på dagen. Der var trukket en del vind op, og det gav mening at følges ad, men den var også i ryggen på flere lange stræk, og det gav lidt ekstra fart.

På vej ned kørte vi i strid modvind, og kort-kort med vindvest var ikke helt nok til at holde varmen.

ET kort pitstop med grand baguette og cola et par kilometer før vi satte kursen mod Izoard fra ”Gillestre” siden, der meget demotiverende begynder med en lang, lige, jævn stigning. Morten Hartvigsen sidder bagerst og lider, mens ”fætter” Mikkel trækker i front. Et par formaninger fra Grand Old Man, Niels, får ikke ro på, og i stedet gives løbet frit. Fætter driver fra, og tre mand er efterladt bagude. Morten Hartvigsen får sin anden vind, måske på grund af hurtig hollandsk hunkønscyklist forude… Han indhenter hende og fortsætter i retning af ”fætter” Mikkel, der må se sig slået inden toppen. ”Gruppo Henningsen” kommer sejlende over toppen nogle lange minutter senere og vi suser hurtigt ned mod lejligheden; nogen havde nævnt muligheden for kølig øl J

Dagen var 121km og 3786 højdemeter, sv.t. 3,4 X Alpe D’Huez

 

Dag 2 vågnede vi til regn mod ruderne og Meteo France, der truede med mere senere på dagen. Vi trækker starten lidt og diskutere vores muligheder. Vi vælger at vente på lokalt tørvejr og så køre ”hviledagsturen” et par dage før planlagt. Det betyder Col du Granon, hvor ”fætter” Mikkel kører sin vej i bunden efter at være blevet ført op gennem dalen hen til stigningen af Mikkel Henningsen. Igen danner Henningsen og Henningsen hurtigt en grupetto mens Morten Hartvigsen stående og vuggende som en anden Contador – og lige så solbrændt – træder væk. Efter et par kilometer kommer Mikkel H til at træde lidt flere watt et øjeblik og opdager at benene kan holde til det. 3-4km senere er Hartvigsen indhentet og der slås følgeskab som også i dag giver mening med modvind på de åbne stræk oppe mod toppen. En stærkt kørende ”fætter” Mikkel bliver aldrig hentet, selv ikke da Mikkel Henningsen ca. 800m fra toppen holder kæden stram og driver væk fra Hartvigsen, der ikke har noget svar på angrebet. Som en veldisponerende symaskine kommer Niels Henningsen kort efter også til toppen; mon han bliver hurtigste mand sidst på ugen?

Vi har stadig ikke set noget til regn, og der er væsentligt varmere i dalen end de 14 grader, der var varslet, så vi kører også ”Fake Grannon”, a.k.a. Croix De Toulouse; kun 6km men til gengæld over 10% i snit og på meget smalle veje med løse sten og grankogle spredt lidt ud over det hele. 21 hårnålesving blev det til allerede på de første kilometer af en utrolig underholdende og hård opkørsel. Vejen var kun befærdet af os, 3 vandrere og et Schweizisk par på mtb. Hartvigsen forcerer hårdt og prøver også to små angreb undervejs. Det bliver for stejlt for ”fætter” men den anden Mikkel hænger ved og kan presse den lidt mod toppen og sætte Hartvigsen med et par sekunder, inden vejen ophører med at være asfalt og bliver til grus, som var vores vendepunkt.

Nedkørslen var ikke så slem som frygtet, men havde man heddet Andy/Frank Schlecht var man nok ikke blevet begejstret over den.

Stigningen var så lækker, at vi diskuterer at droppe Lacets de Montvernier senere på ugen, for så at spare 30km dalkørsel.

Vi kørte ned, ind til Briancon, forbi lejligheden og op ad det nærmeste bjerg. En nyrenoveret vej, der havde fået grus der skulle køres hårdt, betød at vi drejede lidt fra og da det begyndte at smådryppe, tordne og generelt trak op samtidig med at vi havde nået en lille by med en blind vej, ja så vendte vi snuden hjem. Stadig sol og dejligt dog.

Planlangt som en hviledag, og aldrig med langt hjem skulle vejret overraske blev det ”kun” til 56km og 2088 højdemeter, sv.t. 1,9 X Alpe D’Huez.

 

Comments are closed.