Hotcup, 2. afd.

Written by on May 19, 2017 in Hotcup, Nyheder, Turberetninger - Comments Off on Hotcup, 2. afd.

Så blev det tid til 2. afd. af HotCup 2017 i Tisvilde , og vejret så ud til at ville vise sig fra den pæne og også lune side, efter en uges tid med regulært møgvejr…. Altså her i DK. Selv havde jeg henlagt ”træningen” til de Mallorkinske landeveje & bakker i den forgangne uge med sol & + 20 grader. Startplaceringen i box 4 , hvilket ”globalt betragtet” vist passer meget godt til en knap så hurtig mand i ”voksenklassen” (H60). I H60 skulle jeg dog gerne ligge pænt fremme, men hvem ved før dagen er gået !

Det ser ud til ,at man i år går mere end sædvanligt op i om man starter i den box man er placeret i… både sms og mail forud for løbet ang. placering ! Det falder meget godt i tråd med en snak jeg havde med en af arrangørerne under H12.

Ud af boksen går det lige lidt over starttid, mine nærmeste konkurrenter i H60 kender jeg dårligt, men Johnny fra ”Snakecity” ved jeg dog hvem er… ellers er det lidt som at famle i blinde. En lidt nervøs start, med et par kraftige opbremsninger i feltet på det indledende grus , men uden uheld… huskede Richard Ballantines gode råd : ”allways have an escape plan” fra ”Richards Bicycle Book” fra sådan cirka 1972, så i stedet for at knalde bremsen i kan man komme langt ved at styre udenom. Et andet godt råd var altid, at medbringe en pumpe, som man i nødstilfælde kan bruge til at kvæle løsgående vilde hunde med… Det har jeg dog aldrig haft brug for.

Der er jo den sædvanlige trængsel i starten , men det jævner sig hurtigt , ligesom jeg får kontakt med den første hurtige Hustler, nemlig Tobias Q … Der står og fumler med dæk og slange vel inden for den første til anden km af selve løbet…. Han kommer dog angiveligt i gang igen og placerer sig fint , siden er det Hartvigsen der galant tilbyder et baghjul, da han komme blæsende bagfra fra en at de mere obskure boksplaceringer. Fint tilbud, men det lige en kende for stærkt til , at det er tillokkende at blive hængende. Senere kan jeg fornemme nogen puste kraftigt lige bag mig, så jeg giver plads…. Det er Jan Demant , der kommer trækkende med en lille kvartet, efter han også har haft defekt. Ruten er en kende anderledes end den plejer på de kanter, da der ikke er så mange bakker og grus stykker, men derimod – hvad det må være dele af Tisvilde Sporlaugs nye spor i skoven- mange små sving. Et slags ”kinderæg” af elementer/mangel på elementer , der ikke lige passe mig. Men sporet vil jeg glæde mig til , at køre en dag i fred og ro. Som løbet skrider frem bliver det mere og mere den vanlige ”skovenkeltstart” , hvor der bare skal holdes gang i cyklen, og så håbe på det bedste. Får kørt mine 3 omgange indenfor +/- 16 sekunder. På sidste omgang går der dog lidt sport idet, da en af ”ungdomsrytterne” (H40) kommer op og forbi, vist lige da vi går ud på sidste omgang… Vi skifter position et par gange, men jeg ender på hjul den sidste del af omgangen, men lidt spas skal der jo være , så på den sidste km -hvor der er plads til at overhale- giver jeg den det sidste, og når da også min højeste puls på dagen der- og kommer forbi… Og han kommer ikke tilbage.

Der er lidt kludder i tidtagningen så umiddelbart figurerer jeg ikke på H60 resultat listen finder Torben ret hurtigt ud af, lidt snak med arrangørerne får dog tingene på plads, og minsandten om ikke det bliver til en 1. plads i H60. Det kan man jo kun være glad for, men er jo ikke et udtryk for ”formiddable evner”, men snarere , at man er rykket en klasse ”op”… Men vil da nyde denne sæson, sålænge det varer…. Næste år kommer der jo sikkert nogle rigtigt hurtige op fra H 50. Som bonus til Hustlerne vinder Steen et rejsegavekort i lodtrækningen, det er vel bedre en ingenting. Men på alle måder en fin aften i skoven, og helt uden mudder !

For de nørdede: https://www.strava.com/activities/992780263/overview

Comments are closed.