Dagen hvor ”De Blå Mænd” blev kørt over af ”De Grønne Alpevioler”.

Written by on July 15, 2015 in Klubtur, Nyheder, SuperDolomiti, Turberetninger - Comments Off on Dagen hvor ”De Blå Mænd” blev kørt over af ”De Grønne Alpevioler”.

Dolomiti Superbike 2015

Endnu engang var det blevet tid til det absolut største og hårdeste mtb løb i Dolomitterne. Mere end 5.500 tilmeldte til en dag med 30° varme, sol, blå himmel, 4 bjerge, 3.357 hm, 113 km på små vandre stier og omgivet af en fantastisk natur.

Årets danske hold bestod af debutanten Flemming Meyer, Team Hustler, ex. hustleren Henrik Johannesson, DMK, der deltog for 3. gang, debutanten Rene Larsen, DMK, Carsten Graff Team Hustler, der deltog for 5. gang

Hvor Flemming og jeg er glade motionister, der kører når vejret er godt, og på en god dag kører i top 50 ved HotCup, er Rene og Henrik hardcore mtb´ere der kører med om podie placeringerne, og er helt fremme ved liga løbene, kører de store drop i Rude, og uden besvær kører os andre i sænk ved træningen.

Konceptet for turen var som det har været de foregående år. Afsted kl. 05 torsdag morgen og ankomst til hotellet kl. 19. Vi var heldige at komme derned uden kø og noget særlig trafik. Vi fyldte op med morgen buffet på færgen, et hurtigt tank og sandwich stop i Sydtyskland, og et kort tank stop i Østrig hvor vi også købte Vignette og Brenner pass.

Fredag blev der rullet lidt rundt i området, hvor vi checkede den første km til andet bjerg, de første 2-3 km efter starten samt de sidste 4-5 km af ruten. ”De Blå Mænd” kørte i et hurtigt tempo, mens Flemming og jeg trillede afsted i vores tempo. Rene mente at stierne virkede meget løse, han plejer at stå op og træde i bjergene, hvilket han har god erfaring med fra etapeløbet ”Four Peaks”.

Afhentning af startnr. i start/mål byen Villabassa, hvor Henrik men stor overtalelse, fik rykket sig selv og Rene frem i startboks 1. Udlevering af goodieback, og et mislykket forsøg på at få Flemmings cykel repareret, blev efterfulgt af frokost, pizza og cola på en restaurant terrasse i sol og 30° i vores egen by, Dobbiaco/Toblach. Tilbage på hotellet ordnede Rene Flemmings bremser på mindre end 5 minutter. Der lærte vi et nyt trick.

Vores hotel lå 50 meter fra ruten, hvor der var et stort depot, og vi ville passere det efter 3 bjerge og ca. 75 km. Vi opgav at sætte egne forsyninger ud, da det ville være for risikabelt, hvis andre fik væltet flaskerne, men vi ville bruge det til ekstra slanger o.l.

Hotellet var service minded mht. morgenmad kl. 05.30 på løbsdagen, da en stor del af gæsterne skulle køre løbet. Cyklerne måtte medbringes på værelset/altanen, så det var også perfekt. Værelserne var ikke store, men fungere perfekt. Maden var rigelig og udvalget stort, så vi var absolut klar til race, da vi rullede de 4 km indtil start søndag morgen.

Kl. 6.50 stod vi klar i boks 1. Flemming skulle starte i boks 4 kl. 8.00, så han blev lidt længere på hotellet.

Feltets startnr. 1 – 10 blev præsenteret, hvilket var næsten identisk med VM resultatet fra 2 uger tidligere. Det var altså et yderst kompetent felt vi skulle køre imod. Mere end 100 i elite feltets startboks A, efterfulgt af 100 seedede i boks B, og så kom vi i boks 1. Der er ca. 900 i hver af de 6 start bokse. Kvinderne må stille sig i hvilken boks de har lyst. Det er en fin service, men desværre er der mange kvinder, som ikke kan træde en blød bule, der stiller sig forrest i boks 1, når den åbner kl. 6.30. Dette giver en del udfordringer de første km på ruten.

SuperDol2015

7.30 og vi er i gang. Henrik og Rene kørte straks fra mig, og jeg forventede ikke at se mere til dem før mål. Hvor der til HotCup er en del masen og skubben i starten, bliver der vist meget hensyn her. Måske fordi alle ved hvad der venter resten af dagen. Efter en del sving igennem byen, rammes første bjerg efter 1 km. Der bliver total stille, alle der har snakket, siger ikke et ord, det eneste der kan høres er dækstøj. Forude kan førerfeltet endnu ses. Der er 5 km til første lille top på første bjerg, med konstant stigning på mellem 5-20%, herefter går det konstant op og ned i 8 km med stigninger og fald på 100 – 150 hm, altså 2 – 4 gange Herstedhøje. De første km køres på asfalt og dette går over i grusstier, afløst af lidt små vandre stier med rødder. Fantastisk!

2 km oppe af bjerget kunne jeg pludselig se 2 blå trøjer foran. Pulsen blev checket, men den var hvor den skulle være, 150-152, så jeg fortsatte i mit tempo, og overhalede hurtigt Henrik og Rene med en fart på ca. 10 km/t. Checkede pulsen igen, for det kunne ikke være rigtigt, men den var ok. Henrik kørte sine watt tal som planlagt, og turde ikke at følge efter mig. Rene så ikke jeg overhalede, men fik det at vide af Henrik.

Efter 20 minutter startede jeg med at spise. Planen var som altid, at der for hvert 20. minut, skulle fyldes energi på, skiftende mellem energibar, gel og banan. Efter 14 km drejer 60 km ruten fra, og der venter en ”lille” nedkørsel efter på 1,2 km og 200 hm, først på meget løs grussti efter fulgt af en slugt, hvor der er mørkt, fyldt med mudder og kun 1 meter bred. Farten var 40 – 45 km/t. De 2 blå mænd smuttede forbi, men det var forventet. Fortsættelse på første bjerg, hvor der endnu manglede 6 km og 400 hm. Altså en meget fornuftig stigning, hvor der kan køres godt til, min fart lå på 15 – 18 km/t.

Efter 23 km og 1 time 20 minutter var det tid til dagens første rigtige nedkørsel. 6 km og 900 hm på løse grusstier, lidt asfalt og meget små vandre stier. Direkte ned. De blå mænd fløj forbi, sammen med mange andre, men jeg viste at de tog mindre tid på vej ned, end jeg tog når det gik op, så jeg følte mig godt tilpas med den interne kamp. I dalen er der et 4 km transport stykke på cykelstier, og så kommer dagens absolut største udfordring: bjerg 2. 10 km, 1.000 hm på nogle små løse vandrestier. Stigningen er fra 5 – 28 %. Det er modbydeligt ondt. Hvor jeg dog elsker dette bjerg. 2 km oppe kunne jeg igen se de blå mænd. Jeg viste nu, at hvis jeg disponerede rigtigt, ville de få svært ved at fange mig på næste nedkørsel, for der ville også komme lidt stigninger, efterfulgt af 8 km på små stier med sving og rødder.

Jeg rejste mig op, og trådte godt til, da jeg overhalede. Henrik fulgte ikke med, og Rene satte farten lidt op. Jeg checkede pulsen igen, 150-151 perfekt. De sidste 5 km mod toppen blev kørt med den fantastiske fart af 5 – 8 km/t. De 200 meter hvor slalomløjpen passeres, er stigningen 28 %, og jeg måtte af og trække. Rene så som den eneste, en der kørte op på dette stykke.

Første mellemtid blev passeret på toppen. 2.40.22 dette var 15 minutter bedre end jeg havde kørt før. Lidt hurtig hovedregning gav en sluttid på 5.50 – 5.55 hvis jeg kunne undgå at gå ned. Dette ville være meget bedre end forventet, og gav noget ekstra energi. Et hurtigt pit stop, så Henrik og Rene ikke ville se rykken af mig. Der blev fyldt en flaske, drukket et glas vand og cola og spist en banan.

Stillingen på toppen af Helm: Carsten samlet nr. 171 / Rene -3.16 / Henrik -6.49 / Flemming -37.38

Og så gik det ellers nedad. Der var bygget nogle nye tunneller ved flere af skiliftene, og de meget tørre stier hvirvlede støvet op. Dette gjorde, at det var som at køre ind i en mur i tunnelerne, og så ellers håbe på at der ikke var sving eller andre forhindringer, når man kørte ud af dem igen. Jeg måtte flere gange tørre computeren af for støv, for at aflæse tallene. Helt nede af bjerget, kort inden det mindre tekniske stykke, susede Rene forbi. Jeg fulgte med lidt, men Renes teknik er meget bedre end min, så han forsvandt for mig.

Efter 65 km ramte vi 3. bjerg. En ond knold på kun 3 km og 300 hm, men med de sidste 500 meter, hvor det går direkte op i himlen, på endnu en minimal sti, hvor der er smit rundt med løse sten og rødder.

I første sving stod Rene. Han havde hånet os andre, for at skulle op om natten, og også at vi skulle tisse inden start, men nu var det hans tur. Han fik et opmuntrende råb, mens jeg kørte forbi. Jeg ramte desværre det stejle stykke forkert, og måtte af og trække lidt. Forsøgte igen men opgav da jeg måtte af 3. gang, og løb resten af vejen op. Rene skulle bare ikke komme op. Stillingen efter 68 km på toppen af 3. bjerg Haunold: Carsten 3.51.15 samlet nr. 184 / Rene -2.50 / Henrik -8.48 / Flemming -59.14

Et lynhurtigt pitstop. En fyldt flaske og en banan, og så ellers videre. Nedkørslen er ikke svær, men lyn hurtig. Brede grusveje som er meget løse, men med sving hvor der er plads til fejl, og så er den kun 2,5 km og 250 hm. Herefter starter transportstykket. Ca. 20 km og 350 hm. Vores hotel passeres efter 75 km, hvor der er endnu et stort depot. Desværre måtte Flemming stoppe her. Temperaturen nærmede sig nu 30° og sol bagte frit fra en blå himmel. Han var total udsolgt, og en dårlig oplevelse med at presse sig selv i en tilsvarende situation fra sidste års La Marmotte, fik Flemming til at trække stikket. Ærligt når vi havde trænet de sidste 6-7 måneder med dette som mål, men en fornuftig beslutning. Det kræver faktisk en del at køre så langt i 30° og en luftfugtighed på under 30%.

Ved vores hotel var der spurtpræmier på en lille ond, ubetydelig knold og endnu en mellemtid. Stillingen: Carsten 4.09.24 samlet nr. 189 / Rene -1.49 / Henrik -9.14.

Jeg fandt hurtigt en gruppe at hægte mig på, og hele vejen op igennem dalen, kørte vi med 30 – 40 km/t. Jeg skulle bare ikke hentes af de blå mænd på dette stykke. Pulsen var kun lidt under hvad jeg kørte med på stigningerne, der blev drukket en hel flaske, spist geler og barar, så det hang mig ud af halsen. Rene fandt også en gruppe at hængte sig på, og undrede sig over, at de ikke fangede mig.

Kort før sidste bjerg var der endnu et depot. Hele gruppen stoppede, så jeg susede alene videre. 90 km, 4. bjerg Plätz, 7 km, 600 hm. Solen bagte direkte på os. Jeg viste at de blå mænd ikke ville fange mig, hvis jeg ikke gik ned, så nu skulle der køres til grænsen på dette bjerg. Det bedste er at der var mange fra 60 km som blev overhalet, det giver lidt selvtillid. Luften var tør, og det kan konstant nødvendigt at drikke, da jeg hele tiden følte mig tør i munden, samtidig havde jeg det dårligt af de 6 geler, 3 bananer og 4 barer som jeg havde spist. Men jeg skulle afsted, og tiden så endnu ud til at holde til en tid under 6 timer. Efter 95 km, 2 km fra toppen var der udsolgt. Jeg skulle grave dybt og for første gang på dagen, blev jeg pludselig overhalet, men med kun 2 km til toppen kunne jeg æde mig selv. Jeg kiggede ned over bjerget, for at se om de blå mænd var, men jeg kunne ikke se dem. Perfekt. Passage af toppen og endnu en mellemtid: Carsten 5.26.24 samlet nr. 149 / Rene -9.28 / Henrik -16.10. Min mellemtid fra hotel spurten til toppen var nr. 100 overall, selvom jeg gik ned på de sidste 2 km. Det var sgu ok.

Og så skulle der ellers bare køres nedad mod mål. 15 km igen. Det burde endnu være muligt at komme under de 6 timer. Men nedkørslen var ændret fra de foregående år. De fleste asfalt stykker var fjernet, og i stedt for gik det på tværs af bjerget direkte ned. Rene syntes at det var den mest vilde og fantastiske nedkørsel, som han havde prøvet, og var glad for at det ikke regnede eller var vådt, for så havde der været styrt over det hele. Jeg fik endnu engang sat mine manglende nedkørsels evner på prøve. Meget smalle stier, der var utroligt ujævne, bumpede og fyldt med rulle sten og skarpe sving. Føj for en nedkørsel, for jeg blev nød til at presse på, så de ikke hentede mig bagfra.

7 km fra mål passerede vi sidste mellem tid. Der manglede nu kun nogle km med snørklede små, rodfyldte stier, og så 4 km asfalt mod mål. Stillingen: Carsten 5.53.36 / Rene -8.09 / Henrik -13.04.

Op på den store klinge, nå ja, jeg har kun den store klinge med 30 tænder, men ellers fuld fart mod mål. Pludselig kunne jeg se, at de 6 timer ikke kunne nås, men farten var +40 km/t ned igennem Mikkels sving, hvor manden fra sidste havde skiftet plads, så han ikke blev kørt ned.

Igennem byen, hvor jeg gav alt hvad jeg havde, og så var det ellers slut. Tilfreds og udmattet over tiden og kun en lille krise på 4. bjerg, og ikke mindste over at køre fra de 2 blå halv proffer.

Lidt til nørderne: gennemsnitspuls: 137 / 70 % – maks puls: 159 / 85 % – samlet pause: 2.23 – maks fart 59,2 km/t

Resultat: Carsten 6.03.2 nr. 164 / Rene 6.12.26 nr. 230 / Henrik 6.16.40 nr. 266

Men til næste år skal der trænes endnu mere. De foregående har jeg kørt ca. 1.500 km op til løbet, men i år havde jeg trænet lidt mere målrettet og fået kørt ca. 4.000 km med bl.a. målrettede intervaller og hm.

Husk tilmeldingen starter omkring 1. august.

Comments are closed.