Træning 2013

Written by on March 1, 2013 in Om TeamHustler - Comments Off on Træning 2013

Hustlerne træning 2013:

Flertallet af hustlerne kører primært motionsløb både sommer og vinter, og selvom ingen har DCU licens, bliver der stadig gået seriøst til stålet for nogle, mens andre har et mere afslappet forhold til træningsmængde – her er plads til alle i alle aldre. Vi har derfor sammensat vores ugentlige grundtræning således at man opnå et rimeligt niveau som montionist. Vi har både dame og herre ryttere øverst og nederst i feltet, så vil man træne mere eller mindre er det bare at finde sammen med et par andre hustlere.

Vi kører flest løb i nordsjælland, og resten af Sjælland, men det sker at vi bevæger os til Fyn, Jylland og syd Sverige. I år tager en større gruppe igen til Dolomitri Superbike, Carsten Graf er primus motor på den tur.

Vi er en åben klub og alle er velkommen til at deltage i vores træning. Du behøver ikke at være officiel ’Hustler’, det er bare at møde op og kører med, jo flere vi er jo bedre. Du kan altid blive Hustler senere, det koster jo ikke noget. Minimums krav for at deltage i vores træning er at du er lettere øvet og i rimelig form. Hvis du er nybegynder anbefaler vi at du tager med på nogle af de hygge turer der også arrangeres, se vores MTB forum. Dog er tirsdags intervaltræning med legenden Michael Grønbech KUN for Hustlere.

For 2013 har vi planlagt flg. :
Intervaltræning Tirsdag (kun medlemmer) + Torsdag (åben for alle)
Tekniktræning – info kommer
Information om sportsernærings kurser

Løbs prioritering for 2013:
Vi vil i planlægningen af arrangementer og træning først og fremmest tage hensyn til A-løb.

A-løb: Første prioritet for flertallet af hustlere er generelt prioriteret således:
Hotcup – mange deltagere
Nordic 24 timer – her har vi normalt flere hold og solo ryttere, samt en kæmpe camp
Dolomitri superbike (Italien) – 10+ deltagere

B-løb:alle andre løb som nogle hustlere også deltager i henover sommerperioden
Atea 12 timer
Mere Lera 12timer (Sverige)
Dustcup mm.

Se løbs oversigt her http://www.mtbkalender.dk samt i vores google kalender (øverst i menu).

Sæsonopdeling:
Sommertræning: 1/3 – 30/9 (vel vidende at sommertid starter lidt senere)
Vintertræning: 1/10 – 31/2

Sommer – korte rør i solen
I 2013 kører flertallet af hustlere http://www.hotcup.dk og nogle få http://www.dustcup.dk. Eller kører vi ofte turer omkring storkøbenhavn og nordsjælland, dvs. Hareskoven, Geels eller Rude Skov. Vi kan dog også finde på at mødes andre steder, så hold øje med vores forum, hvor det hele aftales i hyggelig tone.

Intervaltræning – trylledrik til lårene!
Vi har faste intervaller fra 1. Marts Torsdag, og fra 1. April både tirsdag og Torsdag. Varrighed i alt 1-2 timer. Her er fokus på meget høj intensitet og styrkeopbygning. Træningen forløber progressivt over en 4 ugers periode. Der er fokus på at peake til A-løb.

Efter intervaller kører vi som regel lidt sjov singletrack som afslutning. Der trænes kun de dage hvor der ikke er løb. Til intervaller kører vi primært på utekniske men bakkede rundstrækninger, med forskudt start, så de hurtigste starter sidst. Det betyder at alle kan være med. Vi har 2 faste erfarne MTB ryttere samt Michael Grønbech tilknyttet, som vil drive træningen. Program og lokationer bliver annonceret i forum.

Week-end langturer – km til benene
Der arrangeres altid langturer af medlemmerne. Varrighed 2-4timer, men det kan varrierer fra tur til tur, se forum og google kalenderen hvor alle turer annonceres. Der er ikke fokus på intensitet her, men der kørers i et rask tempo der passer til de fremmødte deltagere. Der vil være forskellige tur guides, og alle har chancen for at vise rundt i ens eget lokalområde.

Teknik træning – udnyt dig selv og din MTB til perfektion
Arrangementer vil bliver annonceret i vores private forum.

Træningsprogrammer – for hustler motionisten
Programmet som vi fik lavet i 2011 er stadig meget brugbart. Det er et generelt træningsprogram som den typiske hustler motionist kan benytte, det håber vi mange kan få glæde af. Der er ikke tale om et personligt program, men en generel skabelon, som let kan trimmes efter behov. Træningsprogrammerne er lavet af Michael Auchenberg. Det kan findet her: (link kommer)

Sports ernærings kurser – bliv hurtigts på sporet på den fede måde
Vi vil prøve at finde seminarer og kurser som er spændende og informerer jer om dem. Arrangementer bliver annonceret i vores private forum. Se også de gratis Idrætskurser på http://www.kai.dk samt på http://www.dgi.dk

Vinter – vintercup’s, nightride og spinning
Alle ture om vinteren bliver som udgangspunkt arrangeret gennem vores forum. I de weekender hvor der er Slushcup, VegaCup eller andre løb, vil en del hustlere deltage i løbene. Derfor kan der godt være arrangeret en hyggetur alligvel. Se http://www.mtbkalender.dk for løb og hold øje med vores forum. En del hustlere deltager også i Duathlon mm., se forum. Der blive ikke arrangeret noget fast intervaltræning i løbet af vinteren. Turene er mere lagt an på hygge, tid til pitstop, snak om det nyeste lir osv. De løbsfrie weekender vil normalt byde på en tur i week-enden.

Night Ride – der er med lys på !
Det er ikke egentlig træning, men der bliver som regel arrangeret night-ride turer på hverdage, både sommer og vinter, og ofte fra Skovbrynet St. Her vil der som regel blive kørt på det røde spor måske med nogle afstikkere til de sjove steder i skoven. Lygter er et must, og de skal kunne lyse med fuldt blus i ca. 2 timer for at være brugbare.

Spinning – Oktober 2013 til Marts 2014 – det regner vi da med

Der er MTB inspireret spinning i Well-come Fitness centeret, Tuborg Havnevej 4, 2900 Hellerup.
Der cykles på eTenzor’s Synergy cykler, der har den fordel at de bl.a. har puls- og Watt måler indbygget. Der er mulighed for at styrketræne før og efter spinning. Se cyklerne her http://www.etenzor.com. Well-come her http://www.well-come.dk

En del hustlere spinner også andre steder f.eks. hos http://www.fitnessworld.dk

Venlig hilsen
Træningsudvalget

Comments are closed.